’SÅ GALT KAN DET GÅ FOR KVINDER I MAENDS MAGTSPIL’ ’Jeg var ude af stand til at hilse på Knud Heinesen og Ejner Hovgaard i dag – de bar så stor en del af skylden for, at hun aldrig fik glaede af sit naestformandsjob.’
KAMPEN: Ritt Bjerregaard skriver i andet bind af sine erindringer om sin politiske venindes selvmord og kvindernes ubarmhjertige kamp i dansk politik
Ritts dagbog 6. juni 1984: ’Inge er død. Ved 18-tiden i aftes fik jeg at vide, at hun havde kastet sig ud fra Hotel Hvide Hus i Aalborg, hvor hun var til KL-møde (Kommunernes Landsforening, red.).’
Hun er klar over, at det er en kontroversiel historie.
Beretningen om hendes socialdemokratiske veninde Inge Fischer Møllers selvmord falder som et klimaks i andet bind af Ritt Bjerregaards erindringer.
– Ja, det kan man sige, medgiver hun.
Vi sidder i Ritt Bjerregaards ’kartoffelraekkehus’ på Østerbro. Det er tydeligt, at vaerten er helt bevidst om, at ’Valgt’ om den politiske karriere frem til 1991 og opfølger til det succesombruste bind I kaldet ’Ritt’ er taet på at vaere et feministisk vaerk.
Helt tydeligt bliver det, når Ritt Bjerregaard viderebringer sine private dagbogsoptegnelser om Inge Fischer Møllers død.
Tavshed
’Samfundet er maendenes. Hvis jeg var mere melodramatisk indstillet, ville jeg sige, at de draebte hende’, citerer Ritt blandt andet fra sin dagbog.
– Ja, siger Ritt og aner en kritik om, at hun med den indirekte anklage er gået for langt: – Men jeg skriver jo netop ’hvis jeg var’, og det er jeg ikke.
Inge Fischer Møller bliver overraskende valgt som naestformand i Socialdemokratiet på partiets kongres i 1980. Til partiledelsens forbløffelse. Her så man hellere en anden, men kvinderne i partiet lykkes med at opstille Fischer Møller.
’Jeg troede sammen med de mange andre kvinder i partiet, at vi gik lysere tider i møde, at kvinderne ville komme til at spille en større rolle’, skriver Bjerregaard i bogen.
Tvaertimod tog partiledelsen alle midler i brug for at udstille, at den nye naestformand ikke magtede opgaven, som Ritt beskriver det.
– For mig er det jo klart en frygtelig historie og en understregning af, hvor galt det kunne gå for kvinder, der vovede sig ind i det magtspil, som politik er, siger Ritt.
Hun gør opmaerksom på, at hun ikke taler om, at den davaerende socialdemokratiske ledelse med Anker Jørgensen i spidsen var de egentlig skyldige, men bruger derimod betegnelsen ’medskyld’.
I bogen hedder det fra Ritts egen dagbog: ’Problemet var, at Anker, Knud Heinesen og Ejner Hovgaard ikke havde brugt, hvad hun (Inge Fischer Møller, red.) kunne, ikke havde sans for den varme og menneskelighed, hun kunne tilføre partiet, men bare knoklede hende ned’.
– Det gjorde de også, siger Ritt. – Det undrer mig, at der ikke er nogen af dem, der har forholdt sig til det. Der var intet i Knud Heinesens erindringer, og som jeg naevner i bogen, har der heller ikke vaeret noget fra Anker.
Selvbebrejdelse
Ritt Bjerregaard skriver, at hun troede, Inge Fischer Møller var ’lige så hårdfør og robust’ som hende selv. Men veninden ’bukkede under for modstanden og modarbejdelsen’. Da der også kom sygdom til, gik det galt. Til sidst havde Fischer Møller det så dårligt, at hun trak sig fra naestformandsposten.
– Og jeg beskriver jo det forløb, siger Ritt Bjerregaard, der refererer besøg hos veninden på hospitalet efter et selvmordsforsøg, et andet besøg på den lukkede afdeling på Rigshospitalet samt fremhaever, at hun i dag er klar over, at Inge Fischer Møller både ’fik medicin og drak sig mod til’.
Det fremgår dermed også af ’Valgt’, at kønsdiskrimination ikke haevdes som eneste grund til, at den første kvindelige socialdemokratiske formand bukkede under.
Ritt skriver selvbebrejdende i bogen, at hun burde have set det komme. Både ledelsens opførsel og Inge Fischer Møllers skrøbelighed. Hun burde have vaeret i stand til at gøre mere.
Bjerregaard er ikke i tvivl om, hvad tragedien betød for hende selv som politiker. Som hun refererer fra sin egen dagbog, da hun havde fået meddelelsen om venindens selvmord:
’Hvad er det for vilkår – er det med at få stoppet i tide,
Jeg blev i politik – måske fordi jeg fra min barndom havde laert, at der er omkostninger ved ethvert valg
eller er det netop nu om at stå ved, om at kaempe videre, fordi de ikke skal kue os – fordi vore mandlige politiske kolleger ikke må vinde?’
Kampen
Inge Fischer Møllers selvmord fik Ritt Bjerregaard til at overveje, om hun skulle blive i politik. Om ’omkostningerne ville blive for store’, som hun skriver i ’Valgt’.
– Jeg blev i politik – måske fordi jeg fra min barndom havde laert, at der er omkostninger ved ethvert valg. Jeg var villig til at baere dem, og jeg vidste, at jeg var robust nok, som hun konkluderer.
– Det er jo også der, jeg i dag kan se, at det faktisk har flyttet sig. Vi kaempede energisk for at få en dygtig kvinde på en naestformandspost. Jeg har så siden oplevet et folketing, hvor der var en kvindelig formand for socialdemokraterne, for de radikale, for SF, for de konservative og for Dansk Folkeparti. Så der er jo sket noget siden, siger Ritt Bjerregaard.
Hun håber selv på, at bind II af hendes erindringer får folk til taenke over, at ’det, kvinder har i dag, ikke er kommet af sig selv’, som hun udtrykker det.
Oprejsning
Ritt Bjerregaards egen personlige kamp skildres selvsagt tillige i bogen. Kampen mod ikke at vaere et køn. Kampen mod beskyldninger om alt fra overforbrug på Hotel Ritz i Paris til at vaere en dominatrix over for sine omgivelser.
Forfatteren af ’Valgt’ var i sin tid ikke ene om at bebrejde Socialdemokratiets ledelses mobning af Inge Fischer Møller. I hvert fald ikke ifølge Ritt selv. Hun skriver i bogen om den efterfølgende begravelse:
’Partiets ledelse mente, at de skulle sidde oppe foran, men det ville hendes mand, Stig, ikke have, og det kunne jeg godt forstå.’
Ritt Bjerregaard har ikke henvendt sig til Inge Fischer Møller mand eller hendes to døtre. Det har hendes forlag, Politikens Forlag, heller ikke.
– Jeg spørger ingen mennesker om det ,jeg skriver. Mit håb er, at de (Fischer Møllers efterladte, red.) vil føle det som en oprejsning. De havde en mor, som spillede en vaesentlig rolle, der stort blev skrevet ud af historien, men nu får den plads, der rettelig tilhører hende, siger Ritt Bjerregaard.
Ekstra Bladet har forgaeves forsøgt at få fat i Inge Fischer Møllers mand. Kommentarer fra davaerende medlem af den socialdemokratiske ledelse Knud Heinesen kan laeses på naeste side.
Ritts dagbog 13. juni 1984:
Samfundet er maendenes. Hvis jeg var mere melodramatisk indstillet, ville jeg sige, at de draebte hende