Kreativ duo
Kårer regeringen HK’eren som vinder over direktøren i skattelettelser. De er nemlig sat til at have samme husleje
Kassedamen og direktøren er naboer i Løkkeland.
For at komme frem til statsminister Lars Løkke Rasmussens påstand om, at HK’eren får mest ud af de foreslåede skattelettelser, regner Finansministeriet nemlig med, at både kassedamen og direktøren betaler 6300 kr. om måneden i husleje.
Det afslører baggrundsoplysninger fra Finansministeriet, som Ekstra Bladet efter flere dages tovtraekkeri har fået udleveret fra Kristian Jensens embedsvaerk.
– Det er ikke et retvisende billede af, hvad en gennemsnitlig HK’er eller direktør faktisk betaler i husleje. Det er simpelt hen lidt for meget kreativ udregning, konstaterer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.
– Jeg undrer mig over, at man laver et sådan eksempel. Det er for oplagt, at det ikke haenger sammen. Kristian Jensens regnedrenge har begået tvivlsom talgymnastik, så chefen Løkke kunne saelge sine skattelettelser som bedst for lavtlønnede.
Professoren er bare én af de økonomer, som påpeger, at regnestykket ikke giver mening.
– Der er tilsyneladende konstrueret en helt specifik lavtløns-HK’er til lejligheden, siger cheføkonom i fagforbundet 3F Frederik I. Pedersen, ifølge Ritzau.
Spin-vaerk
Finansministeriet har regnet sig frem til, at HK’eren får 7,2 procent mere til rådighed mod direktørens 5,7 procent. Men ministeriet har lavet beregningen af det såkaldte rådighedsbeløb – altså efter husleje og andre udgifter.
Men Finansministeriets kreative talgymnastik er yderst usaedvanlig. Normalt bruger økonomer den disponible indkomst, altså hvor meget mere der kommer til at stå på lønsedlen efter skattelettelser, lyder det fra økonomerne. Den måde at regne på blev også brugt ved konsekvenserne af den seneste skattereform i 2012.
Regner man på den gaengse måde, og altså slet ikke regner husleje med, bliver direktøren Løkke-mester i skattelettelser.
Direktøren får nu 4,8 procent mere i hånden, mens kassedamen må nøjes med 3,4 procent ekstra. På den måde strider de faktiske konsekvenser af skattelettelserne, som de er foreslået af regeringen, imod Løkkes salgsargument om, at HK’eren får ’relativt får mest ud af det’.
– Det forekommer mig, at en spindoktor frem for en fagøkonom har besluttet, hvad de her størrelser skulle vaere. Økonomer i Finansministeriet er meget redelige efter min erfaring. Jeg kan ikke tro, at de har valgt de her huslejeniveauer som realistiske. Så jeg tror, der måske har vaeret spinfolk inde over, men jeg kan jo ikke vide det. Det virker bare mere spinagtigt end fagøkononisk velfunderet, udtaler professor Bo Sandemann Rasmussen. Regeringen går efter en vaekst i det offentlige forbrug på 0,5 procent. Dermed vil der naeste år blive tilført cirka 2,3 mia. kroner mere. Det er én milliard mere, end der var lagt op til.
Fem mia. til de foreslåede skattelettelser bliver betalt af danskeren på overførselsindkomst. Nye skrappere optjeningsprincipper målrettet udlaendinge, begraensninger på børnechecken og brugerbetaling på danskundervisning er på tegnebraettet.
Et politisk flertal har allerede besluttet at afsaette 6,7 mia. kroner til at genoprette skattevaesenet. Nu foreslås det i finansloven at bruge 1,7 mia. kroner ekstra over de kommende tre år. Samlet udgift frem til 2021: over ti mia. kroner.
De naeste fire år saettes der på finansloven 2,5 mia. af hvert år, som regeringen kan bruge til at forhandle med DF om.
Regeringen er klar til at opgive sparekravet på to procent om året på sygehusene fra 2019.
Regeringen vil spare på DSB, som kan ’effektiviseres gennem en bred vifte af tiltag’. Statens betaling til DSB skal reduceres med 207 mio. kroner i år stigende til 829 mio. i 2021.
Faerre asylsøgere betyder, at regeringen naeste år vil afsaette 12,6 mia. kroner til udviklingsbistand i den tredje verden. Det er 4,5 mia. kroner mere end på finansloven for 2016.
I dag er det muligt at få fradrag for udgifter til både hushjaelp og håndvaerksarbejde gennem boligjobordningen. For fremtiden skal det målrettes rengøring som f.eks. vinduespudsning.
Prisen for at køre over Storebaeltsbroen skal reduceres med 25 procent over de naeste tre år.
Der skal bruges 400 mio. kroner ekstra til forskning og udvikling. Det skal blandt andet gå til forskning, som afdaekker, hvorfor personer slutter sig til bandemiljøet.
Der skal afsaettes 400 mio. kroner over fire år til kontrol af små og mellemstore virksomheders skat.
Indsatsen mod hackerangreb og anden cyberkriminalitet skal styrkes med 100 mio. kroner til en ny strategi mod nye angreb.
Der skal afsaettes 65 mio. kroner til at stramme straffen for grov vold med en tredjedel.
De tre regeringspartier fordeler en pulje på 100 mio. kroner til ’mindre initiativer’, som partierne hver isaer afgør. LA sender sin pulje videre til forhandlingerne om lavere skatter.