Kig på lånene
Ligesom andre foreninger eller virksomheder har andelsboligforeninger et årligt regnskab. Det bliver behandlet og godkendt på den saerlige generalforsamling. Det kan man få udleveret som potentiel køber, og her kan man blandt andet blive klogere på foreningens gaeld.
– Typisk har en andelsboligforening et aktiv, og det er selvfølgelig ejendommen. I ejendommen er der gaeld. Det har de fleste foreninger, siger Brian Friis Helmer.
Nogle foreninger er belånt med ’gode gammeldags’ fastforrentede lån, mens andre måske har konverteret lånene til nyere lånetyper med renteswaps.
Rådet fra privatøkonomen lyder, at nyere typer lån ikke nødvendigvis er lig med en dårligere økonomi for foreningen. Renteswaps og lignende behøver heller ikke nødvendigvis få købere til at ryste på hånden.
Løb ikke skrigende vaek
– Der er jo ikke noget, der er forkert at have af lån. Det hele afhaenger af, hvordan den samlede pakke ser ud i foreningen, så man skal ikke løbe skrigende bort, hvis der er en variabel rente eller renteswap. Men det er noget, man skal have med i den samlede vurdering af foreningen, siger Brian Friis Helmer.
Jørgen Munksgaard Rasmussen er enig. Han er boligøkonomisk ekspert i organisationen Bolius.
Se på det store billede
Han mener også, man skal kigge på det store billede, når man vurderer foreningens lån.
– Det afgørende er, hvor meget du betaler. En høj pris og en høj boligafgift kan skyldes, at der kun er ti år tilbage på foreningens lån. Så efter ti år bliver boligafgiften måske halveret. Det skal man også tage med, siger han.
Brian Friis Helmer anbefaler, at man overvejer, hvordan renteudsving kan påvirke foreningens økonomi. Det kan ende med, at foreningen skal have flere penge i kassen og bliver nødt til at haeve boligafgiften for andelshaverne. Derfor bør man overveje, om man har råd til det, skulle uheldet vaere ude.