Ekstra Bladet

Bremsebomm­ert var et selvmål

-

Italiens Grand Prix på legendaris­ke Monza har med undtagelse af i 1980 vaeret på Formel 1-kalenderen hvert år siden sportens fødsel i 1950.

Det er et af Kevin Magnussens yndlingslø­b og falder på et godt tidspunkt efter sidste weekends skuffelse, hvor danskeren burde have scoret mindst en niendeplad­s.

– Spa var et selvmål, siger Kevin Magnussen til blandt andre Ekstra Bladet i Monza, hvor han håber at revanchere de mistede point.

Efter en safetycar beslutter den førende, hvornår løbet gives frit. Det giver en vis urolighed laengere nede i raekken.

– Jeg så gutterne foran bremse tidligt, så jeg klodsede bremserne, og det var lige på den bule. Der er og har altid vaeret en bule lige før det sving, men normalt kører man over det og bremser først bagefter, men jeg bremsede lige på det, forklarer danskeren.

Det er nok til, at begge fordaek låser, så raceren fortsaette­r ligeud. Faktisk skulle der hurtige reflekser til for ikke at køre op i teamkammer­aten Romain Grosjean.

Hvorvidt det bliver til oprejsning og point denne weekend, ventes med spaending.

Sidder over

Ferrari-reserven Antonio Giovinazzi er tilbage, så Kevin Magnussen sidder over i første traening.

Monza er kendt som fartens tempel. Nogle karakteris­tika passer til VF17’eren, andre gør slet ikke.

Raceren er god i sving med høj og mediumhøj hastighed (dem er der fire af), og mindre god i de to langsomme sving og under nedbremsni­ng, fortaeller Kevin Magnussen.

– Det er lidt 50-50. Jeg tror ikke, vi kommer til at vaere så dårlige her, men det bliver heller ikke årets bedste, siger danskeren.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark