Magtkampens kvindelige øjenvidner

de svage.

Helle Thorning-Schmidt og Ritt Bjerregaard gav os i den forløbne uge hver deres fortaelling om en branche, hvor maend er maend, og kvinder er nogle, der bliver kønsmobbet i større og mindre grad.

Som forhenvaerende har de begge friheden til at tale. Endda forpligtelse, vil nogle mene.

Der blev skrevet historie i første del af DR-programmet ’Statsministrene’, da landets første og hidtil eneste kvindelige statsminister ved kaffe-snakken med de andre forhenvaerende og den nuvaerende, Schlüter, Nyrup, Fogh og Løkke, tog hul på kønsdebatten.

at hun som kvinde fik ’kønnede’ øgenavne, hvilket fik Løkke til at gribe til morfar-humor. ’Ja, kønnere … hø hø’, lød det fra hans sofahjørne. Mens Fogh fremdrog sit eget øgenavn ’Hulemanden’ som noget, han havde vendt til egen fordel. Det var ikke vaerre end at blive kaldt Gucci-Helle, sagde han.

Tonen blev alvorligere, da der blev klippet til et strammere setup, hvor Thorning og Fogh diskuterer emnet.

Fogh købte simpelt hen ikke praemissen, selv om Thorning fortalte, at hendes frisure var blevet beskrevet som ’kom-ogta’-mig-hår'.

Hun pointerede, at hun var blevet målt og vejet på flere parametre, fordi hun var kvinde, og derfor havde hun flere muligheder for at fejle.

’Den debat er en foraeldet debat', sagde Hulemanden.

Jeg synes, de scener er de absolut bedste i programmet.

Alene fordi det aldrig er sket før, at vi har haft en kvindelig statsminister, der for åben skaerm konfronterer mandlige kolleger med, hvad hun ser som forskelsbehandling.

foretager også fra sin pensioneret politiker forfatter en voldsom

position som og nuvaerende markering.

Som man kunne laese i Ekstra Bladets interview med hende forleden, er hun af den overbevisning, at de davaerende mandlige parti-bosser i Socialdemokratiet mobbede hendes veninde Inge Fischer Møller, da hun imod deres ønske blev naestformand.

Som det står skrevet med Ritts ord i andet bind af hendes erindringer: ’De knoklede hende ned’.

historie, Ritt Bjerregaard bruger som afsaet, for Fischer Møller endte med at tage sit eget liv ved at springe i døden fra et hotelvaerelse.

Det fremgår af bogen, at der var andre faktorer, som spillede ind i forhold til venindens nedtur. Blandt andet sygdom. Men Ritt laegger ikke skjul på, at historien for hende er symbolsk.

’Hun er en historie om en pris, kvinder har måttet betale undervejs’, sagde hun til Ekstra Bladet i denne uge.

Knud Heinesen er en af de parti-bosser, som Ritt mener ’knoklede den uønskede naestformand ned’. Han kan på ingen måde genkende det billede, Ritt tegner.

overhovedet viderebringe disse oplevelser, når andre slet ikke kan genkende dem, vil nogle spørge.

Jeg mener ja, naturligvis under forudsaetning af, at modparten høres.

Som de siger med nogen dramatik i indledningen til programmet ’Statsministrene’: ’… for kun DE ved, hvad det vil sige at vaere statsminister i Danmark’.

Med en let omskrivning: ’Kun kvinder i top-politik ved, hvad det vil sige at vaere kvinde i top-politik’.