Total-koks i Finansen
praesteret så meget koks ved fremlaeggelsen af store politiskøkonomiske planer. Først laekker det hele. Så kører regeringen tre dages mislykkede pressemøder. Derefter bliver alle dens beregninger flået fra hinanden. Og til sidst må man erkende, at HK’eren ikke får helt så meget ud af regeringens skattelettelser – som i øvrigt ikke bliver til noget – som direktøren.
Det har vaeret en uge, hvor den danske regering har demonstreret en så åbenlys mangel på kommunikationsmaessigt talent, at man må måbe.
iscenesaettelse af finanslovsforslaget, skattereformen og erhvervs-og vaekstplanen vil fremover indgå i alle laerebøger om moderne markedsføring, spin og placering af nyheder som eksempel på, hvordan det IKKE skal gøres.
Det hele tegnede ellers godt fra starten. I Statsministeriet har man bygget en ny propaganda-central op under navnet Regeringen.dk, hvis opgave er at informere, men også koordinere og udbrede den siddende regerings budskaber. Chefen, den dygtige journalist Nikolaj Sommer, havde for laengst indkaldt rådgivere og embedsmaend fra relevante ministerier til at planlaegge, hvordan regeringens store projekter skulle saettes i søen. Man aftalte dage og tidspunkter, hvem der skulle stå for hvad, og hvilke historier man kunne plante i hvilke medier. Kort sagt: Solidt, forberedende spin-arbejde.
Men herefter gik alt i koks. Torsdag 24. august kunne Politikens Anders Baeksgaard og Carl-Emil Arnfred rulle hele regeringens skatteplan ud over forsiden med lettelser i skatter og afgifter for 22 mia. kr. og rigtig meget guf for landets rigeste.
At en regering ikke magter at hemmeligholde så fortrolige dokumenter, som kun er kendt i regeringens inderkreds og af nogle håndfulde embedsmaend, er simpelt hen en katastrofe, og siden har forholdet internt vaeret iskoldt. Ingen aner, hvem der laekkede, men hensigten var helt klart at skade regeringens mest muligt. Og det lykkedes.
I dagevis kunne Socialdemokratiets ordførere med Nicolaj Wammen og Benny Engelbrecht i front taeppebombe de blå for uansvarlighed, social slagside og meget andet ondt, mens ministrene lå afvaebnede i et skyttehul. Lige bortset fra Brian Mikkelsen, der nåede at sige, at regerin- Her stod fire kedelige maend i triste klaeder – uden en eneste kvindelig minister til at lyse op, skriver Hans Engell. gens reformer åbnede op for, at folk kunne købe nogle flere Lamborghinier (til millionbeløb) og saette i garagen for deres egne penge. Et totalt fejlskud på et tidspunkt, hvor statsminister Lars Løkke i månedsvis havde forsøgt at fortaelle, at det hele handlede om at gøre noget attraktivt for aktive mennesker i mellem- og lavindkomst-området. Altså total signalforvirring fra regeringstoppen.
laenge inden ministerholdet med finansminister Kristian Jensen, skatteminister Karsten Lauritzen, erhvervsminister Brian Mikkelsen og økonomiminister Simon Emnil Ammtizbøll kravlede ud i lyset og tog til genmaele ved tre dages kedsommelige pressemøder, der heller ikke blev nogen succes. Markedsføringsmaessigt var regeringen kommet så skidt fra start, som taenkes kunne, og DF lagde så meget afstand som muligt til regeringens praesentation og beregninger.
Her stod fire kedelige maend i triste klaeder – uden en eneste kvindelig minister til at lyse op – og forklarede med tal og kurver, der osede af manglende trovaerdighed, hvordan de tre store planer hang sammen. Karsten Lauritzen med den ene hånd i lommen og et par alvorlige fortalelser. Ammitzbøll med sit nye fuldskaeg hidsede sig op som en vred havenisse, når journalisterne gik hårdt på. Brian Mikkelsen tog det hele lidt sidelaens, og Kristian Jensen forsøgte sammenbidt at rulle endeløse talkolonner ud uden gnist af humor eller overskud. Det kørte bare ikke. Folk fattede ikke en brik.
på regeringens udspil ’Jobreform II: Sådan forlaenger vi opsvinget’ er noget af det mest usexede, man kan forestille sig. Har regeringen overhovedet ingen professionelle kommunikationsfolk til rådighed? Eller nøjes man med en eller anden uopfindsom tørvetriller, der er rullet
hvor de borgerlige aviser noget uvant kastede sig over regeringens beregninger og flåede dem fra hinanden bistået af et hold økonomiske professorer, der beskyldte regeringen for at snyde og manipulere. Cepos kaldte udspillet for ’uambitiøst’.
Kristian Jensen måtte erkende, at selv om tallene var korrekte, ja, så fik direktøren altså mere ud af regeringens planer end HK’eren.
Tilbage står det billede, at regeringen og Finansministeriet har manipuleret med tallene og isaer forudsaetningerne for beregningerne. Man har villet have det hele til at passe til Løkkes ’framing’ om en ’HK-reform’ – store planer, som isaer HK’erne ville have glaede af. Sandheden er, at en HK’er VIL have glaede af regeringens udspil, men ikke i det format, Løkke og Jensen påstod.
At regeringen er kommet enormt skidt fra start. At der i perioder har vaeret panik i Finansministeriet. At Kristian Jensen ikke har leveret en overbevisende indsats som tovholder på regeringens udspil. Og det er noteret i de andre blå partier. Samt at DF og S kører med klatten.
Og derefter? En dårlig start betyder ikke, at det hele ender i grøften. Vi får store, blå forlig inden jul, Løkke kommer langt fra igennem med sine planer. DF vil sørge for, at LA bliver udstillet som impotente. Og Thulesen Dahl vil med et skaevt smil triumfere med de resultater, han haler hjem over de naeste måneder.
Til gengaeld kan Løkke glaede sig over, at skibet fortsat sejler videre efter hans pejlemaerker.