SE MIN LØNSEDDEL
FÅR DU FOR LIDT – 40 DANSKERE BRYDER TABU
Hvad får en kassedame i løn? Hvor meget tjener elektrikeren og sygeplejersken? Og hvad med konsulenten, direktøren eller mureren, der arbejder på akkord? Hvad er deres arbejde vaerd, hvilken pensionsordning har de, og hvor meget har de at leve for hver måned?
40 vidt forskellige danskere i vidt forskellige jobs står i dag frem i Ekstra Bladet og viser deres lønseddel. De gør det for at skabe åbenhed om lønnen i deres branche. Og dermed sparker de til et af Danmarks største tabuer.
For rigtig mange danskere er løn nemlig ikke noget, ’man snakker om’.
EN UNDERSØGELSE, som Megafon har lavet for Institut for Menneskerettigheder, viser således, at mere end halvdelen af medarbejderne på de danske arbejdspladser ikke fortaeller deres kolleger, hvad de tjener. Undersøgelser fra fagforbundene peger i samme retning. Blandt HK Privats medlemmer er det tre ud af fire, der ikke taler om deres løn, viser en spritny rapport. Det på trods af, at syv ud af ti går ind for åben løn og tror, at det ville vaere en hjaelp til for eksempel lønforhandlinger, hvis de vidste, hvad kollegerne fik.
– Det er jo mere tabu at tale om løn end om sex. Sex og dating kan man sagtens snakke om i kantinen, men så snart det handler om løn, så klapper folk i som en østers, siger forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsen til Ekstra Bladet.
Det haenger i høj grad sammen med, at vi er bange for blive sårbare.
VI SAETTER I DAG lighedstegn mellem lønnen og vores egen vaerdi som mennesker, og derfor føler vi, at vi udstiller os selv ved at fortaelle, hvad vi tjener.
Det billede kan Mille Skjold Madsen, der i dag viser sin lønseddel frem her i avisen, sagtens genkende.
– Jeg undgår faktisk tit selv at spørge folk om, hvad de tjener, fordi jeg er bange for at saette folk i en akavet situation, og det er jo vildt aergerligt, at det er sådan et tabu. Derfor synes jeg også, at nogen bør gå forrest, siger den 27-årige københavner, som var en af dem, der meldte sig, da Ekstra Bladet i en artikel før sommeren efterlyste danskere, der vil vaere med til at bryde tabuet.
Vi har desuden fået kontakt til lønmodtagere via fagforeninger, ligesom vi har spurgt en raekke enkeltpersoner direkte, om de vil vise deres løn.
UNDERVEJS HAR vi fået rigtig, rigtig mange afslag. Og der tegnet sig et klart mønster: At gruppen med de højeste lønninger også er dem, der holder kortene taettest på kroppen. Mens håndvaerkere, kontoransatte og sygeplejersker gerne vil fremvise deres lønseddel, er det straks svaerere at få direktører, advokater og overlaeger til at afsløre, hvad de tjener. Det stemmer godt overens med resultaterne i Institut for Menneskerettigheders undersøgelse. 12 procent fortaeller, at de holder deres løn hemmelig, fordi de får mere end deres kolleger, mens kun fire procent begrunder det med, at de får mindre i løn.
– Mange højtlønnede kan ikke se nytten af åbenhed om løn. Dels fordi det kan afføde misundelse, dels fordi de føler, at de så over for kolleger skal har noget ekstra at bevise, siger sociolog Kenn Warming, som er specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder og står bag undersøgelsen.
FRYGTEN FOR SKAEVE blikke og kolleger med ondt i røven er netop et gennemgående tema, når vi har talt med danskere, der ikke taler åbent om deres løn. Andre fortaeller, at det er ildeset på arbejdspladsen, mens en tredje gruppe har fået direkte forbud mod at fortaelle, hvad de tjener.
Rigtig mange mener dog også slet og ret, at det ikke rager andre. Det billede går igen i rapporten for Institut for Menneskerettigheder – mange betragter løn som en personlig sag. Og for nogle er det upassende at tale om. – Men er det ikke også en privatsag? – Det er det i hvert fald blevet, og det er jo også fair nok. Men vi taber på det. Det er lettere for chefen at diskriminere og forskelsbehandle, når vi ikke ved, hvad vores kolleger får i løn, siger Kenn Warming. Ann Lehmann Erichsen enig: – Lukketheden er grobund for misforståelser. Man bliver dummere af at stikke hovedet i busken. Højere løn kraever mere end vores arbejdsindsats på jobbet. Chefen måler os i forhold til andre, og når vi ikke kender loddernes vaerdi i vaegtskålen, rykker vores argumenter ikke en krone.