VIL LØSE MORDGÅDEN OM CONNY
20 ÅR EFTER – HER ER DE BEDSTE SPOR
Det var en af årets varmeste naetter – den sidste nat i august 1997. Vindstille og meget trykkende. Der var hedebølge over Danmark, og mange sov med åbne vinduer.
Alligevel hørte ingen i Rønne, da den 51-årige fraskilte Conny Birgitte Svendsen blev myrdet. Midt på gulvet i sin lejlighed.
Den døde kvinde blev fundet naeste dag, da hendes arbejdsgiver, Birte Jensen, opsøgte sin medarbejder, der ikke var mødt på vagt.
– Conny? Conny? råbte jeg, men jeg fik intet svar. Så gik jeg op ad trappen og ind i lejligheden.
Døren stod åben. Det var maerkeligt. Så gik jeg lige så stille ind
Sådan husker den 75-årige Birte Jensen sekunderne før, hun fik sit livs mest uhyggelige oplevelse. Datoen var mandag 1. september 1997.
Noget måtte vaere galt
Birte Jensen var i mange år kendt som hoteldronning på Bornholm, hvor hun drev flere populaere hoteller. Conny arbejdede i en årraekke i en af Birtes virksomheder, Hotel Hoffmann, men denne morgen så ingen noget til Conny.
– Jeg taenkte, at hun måske havde sovet over sig. Alligevel var det en maerkelig situation. Jeg kan ikke rigtig forklare det. Conny var kendt for at vaere meget pligtopfyldende og ansvarsfuld i sit arbejde som tjener. Hun mødte altid op. Så noget måtte vaere galt, husker Birte Jensen.
Med sin mand bag rattet kørte Birte Jensen til adressen Snellemark 1A i Rønne, hvor Conny boede. Mens manden blev i bilen, gik hoteldirektøren hen til det lille byhus.
Lå i sengen
– Døren stod åben. Det var maerkeligt. Så gik jeg lige så stille ind, mens jeg råbte hendes navn. Ingen svarede.
Birte så, at Connys sko lå neden for den indvendige trappe. Hun gik op til lejligheden på første sal.
– Jeg fandt hende liggende i sengen med dynen trukket naesten helt over hovedet. Det var skraekkeligt.
Birtes stemme knaekker over. Tankerne og synet vaelter frem.
– Jeg kunne med det samme se, at der ikke var noget at gøre. Hun var død. Jeg var klar over, at jeg ikke skulle røre noget. Vi måtte have fat i politiet, fortaeller Birte.
En forfaerdelig tid
Resten af aftenen og de naeste dage brugte Birte Jensen på at give forklaringer til politiet og tale med venner, bekendte og kolleger, som ville vide mere.
– Det var politiet, der tog kontakt med Connys familie. Det var en forfaerdelig tid. Conny var så glad for sin datter, som på det tidspunkt var i teenageårene, husker Birte Jensen.
– Det kan ikke beskrives, hvor frygteligt det var. Det er heldigvis ikke noget, man normalt kommer ud for, og de første naetter efter kunne jeg ikke sove. Jeg taenkte hele tiden på sagen.
Selv her 20 år efter fylder drabet meget i Birtes Jensens liv.
Fortael, hvad I ved
– Jeg taenker ofte på hende og sagen. Mindst en gang om måneden. Det piner mig, at drabet ikke er opklaret. Det har hun fortjent. Så jeg håber meget, at der sidder nogen med en viden, som kan vaere det afgørende spor. Jeg vil gerne sige til dem, der måtte sidde inde med kendskab: Gør en god gerning, og fortael, hvad I ved, så vi kan få en slutning på det hele, fortaeller Birte Jensen, som i dag er pensionist og stadig bor på Bornholm. Hun har ikke selv nogen i kikkerten, som hun går og mistaenker for drabet.
– Men jeg synes, det er maerkeligt, at politiet ikke kunne opklare sagen. Det er en ulykkelig situation, både for de pårørende, men også for alle andre piger, som gerningsmanden måske forgriber sig på. Taenk, hvis han gør det igen – eller måske har gjort det, siger Birte Jensen.
Det kan ikke beskrives, hvor frygteligt det var