Tulle vinder finanslovs-racet
med regeringens kaotiske fremlaeggelse af finanslov, erhvervspakke og skattereform er de reelle politiske forhandlinger bag lukkede døre nu i gang.
Og her tales et andet sprog end udenfor døren. Allerede nu er det tydeligt, at regeringens ledende ministre har gjort den røde løber klar, når DF’s forhandlere møder op i ministerierne.
Forholdet til Tulle og hans svende kommer til at afgøre det hele.
Jeg talte forleden med en af de ledende regeringspolitikere, som med et skaevt smil sagde: ’Vi har fået besked på, at vi skal tale sødt, paent og smile til DF’s folketingsmedlemmer. Ingen sure miner. Og det er ikke let, når man møder Martin Henriksen’.
uden opbakning fra DF kan den intet få igennem. Mens Thorning-regeringen kunne skifte mellem røde og blå flertalskombinationer, har Løkke ingen valgmuligheder. Uden DF får han intet vedtaget, og det eneste, han kan satse på, er, at Thulesen Dahl har lige så lidt lyst til valg i utide som han selv.
Og sådan tegner det. DF styrer mod forlig med regeringen, men prisen bliver høj.
Min vurdering er, at der løbende på de forskellige områder som bilafgifter, skat, sygehuse, aeldreomsorg, erhvervslempelser, sundhed, politi og forsvaret samt til sidst den faerdige finanslov vil komme aftaler mellem regeringen, DF og indimellem en bredere kreds af partier. Så kan ministrene sammen med DF’s forhandlere meddele, nu er der indgået en ny ’historisk’ aftale om ditten og datten.
komme med nye krav, som vil blive luftet grundigt i medierne og vi kan regne med, det hele ender i fryd og gammen med aftaler, som betyder, at DF inden jul vil fremstå som forhandlingernes store vinder.
Det vil ske, fordi Thulesen Dahl løbende vil sørge for, hans egne maerkesager placeres centralt i spotlightet, og DF’s saerdeles effektive spin-maskine vil samtidig pege på, hvor meget isaer LA har måttet bide i graesset med tabte maerkesager.
Bilerne kommer først, og her forventes en relativt hurtig aftale af hensyn til markedet. Problemet er, at DF har forlangt et helt nyt afgiftssystem baseret på miljø og benzinforbrug, hvilket gør sagen mere teknisk og besvaerlig end hvis man bare nedsatte afgifterne.
På samme måde vil regeringen komme igennem med mange forslag på erhvervs- og vaekstområdet. Her har DF ingen specielt staerke følelser, og S vil også vaere med. Det faerdige resultat afhaenger af hvor mange penge, man vil bruge på at gøre erhvervslivet glad.
Men DF vil langt hellere vaere gode venner med AEldre Sagens Bjarne Hastrup end DI’s Karsten Dybvad.
Skatter og afgifter bliver den varme sag. DF kommer til at acceptere skattelettelser for de laveste indkomster (som de rigeste også vil have glaede af), men meget langt fra de 23 mia. kr., som regeringen har afsat til sin ’historiske’ skatteplan. Indenfor sundhed og aeldreområdet kan regeringen regne med, at den skal finde den store pung frem. Bl.a. har DF tilsluttet sig Mette Frederiksens krav om, at produktivitetskravet til sygehusene skal droppes.
Det koster kassen.
politiet, som DF vil sikre større ressourcer til bandebekaempelse og graensekontrol. Forsvaret og det civile beredskab er et kapitel for sig. Regeringen havde planlagt et udspil samtidig med de andre planer, men intern uenighed bl.a. om vaernepligten har forsinket det hele. Hovedproblemet er den samlede økonomiske ramme – hvor mange milliarder skal forsvaret have de kommende år og spørgsmålet om en forøgelse af vaernepligtsstyrken.
Her står partierne stejlt overfor hinanden. LA vil have vaernepligten afskaffet eller beskåret, mens DF og K vil have flere vaernepligtige. Måske lander et forlig på, at man øger tjenestetiden, men ikke vaernepligtsstyrken.
LA udtraeder ikke af regeringen. De elsker deres ministerbiler for meget
så Lars Løkke? Han er faktisk i godt humør. For ligegyldigt hvordan det går, vil det vaere en sejr for ham. Det er ikke Løkke, der har lovet topskatte-lempelser eller Lamborghini’er i garagen.
Han kan sagtens leve med, at regeringens reformer skrues ned i format, når nu mandaterne er fordelt som de er.
Selvfølgelig bliver forhandlingerne hårde og alt tyder på, at DF bliver kostbare at få på plads. Hertil kommer, at LA kan vaelge at springe fra. Partiet kan i et anfald af politisk idealisme sige, man ikke vil vaere med, hvis alle de blå maerkesager nødlander på grund af DF. Resultatet kan blive så ringe – set med liberalistiske briller – at LA udtraeder af regeringen. Det er bare ikke saerlig sandsynligt. Dertil elsker LA deres ministerbiler alt for meget.
for DF er den kommende rapport fra EU i forbindelse med Messerschmidt-sagen. OLAF, EUs antisvindelenhed, ventes at komme på banen i oktober. Bliver rapporten en lammer, vil ingen interessere sig for finansloven. Så tager Messerschmidt og DF hele scenen.
En anden forhindring på vejen er kommunalvalget i november. Partierne er nødt til at taenke på, hvordan de kan udnytte forhandlingerne på Borgen til at positionere sig staerkest i kommunalog regionalpolitikken. Hvem gør mest for de gamle, syge, det lokale erhvervsliv og så videre?
Men samlet set har Thulesen Dahl grund til at se optimistisk på tingene. I modsaetning til regeringen er DF kommet godt fra start. Samarbejdet med S er stadig intakt og vil formentlig vaere det under hele forhandlingsforløbet, selv om S og DF vil positionere sig forskelligt bl.a. omkring finansloven. Men den strategiske alliance holder.
Så hermed følger vinderlisten for årets finanslovs-race:
Nummer et: DF. Andenpladsen: Venstre. Tredjeplads: Konservative. Fjerdeplads: S. Nummer fem: LA. Taberne: Resten af Folketinget.
DF-formanden Kristian Thulesen Dahl kommer til at spille en nøglerolle i de kommende forhandlinger.