Kongelig konservering koster knaster

Dronning Margrethe og co. har et rigtigt fedt hold af vicevaerter og gartnere.

Når møblerne bliver slidte, lysekronerne støvede og blomsterbedene grimme, står de klar, men det er ikke billigt at holde de royale gemakker og haver toptunede.

I 2016 brugte Slots- og kulturstyrelsen 42.040.066 kroner på restaurering og modernisering af slotte og inventar, der er ejet af staten, men som bruges af kongehuset.

Det viser aktindsigter, Ekstra Bladet har fået i styrelsens udgifter.

Havearbejde koster

Størstedelen af beløbet gik til byggeri på slottene. Blandt andet kostede det skatteborgerne 7,4 millionerne at få udskiftet taget på Christian 9.'s Palae på Amalienborg.

Det kongelige havearbejde var lidt billigere. Det kostede sammenlagt 1.373.536 kroner.

Gartnerne har blandt andet passet og plejet baljeplanter, blomsterbede, stier og belaegninger.

En tredje post er udgifterne til restaurering af dronningens tronborde, taffelstole og andet møblement. Det kostede i 2016 styrelsen 250.264 kroner at holde nogle af møblerne ved lige.

I alt havde styrelsen udgifter til restaurering af statsinventar for 1.289.373 kroner.

– Mange af møblerne står udstillet eller er brugt af kongefamilien, og så bliver de slidt. De bliver derfor løbende set efter og vedligeholdt, siger Jens Borsholt, der er enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen.

Desuden kostede det skatteborgerne 43.563 kroner at få skiftet ledninger på fire lysekroner.

– For at kunne udføre arbejdet var det nødvendigt at indkøbe et stillads for at kunne nå op til lysekronerne. Lysekronerne haenger højt og mange af dem er mere end to meter høje, forklarer han.

Styrelsens lønudgifter er ikke medregnet i tallene fra aktindsigterne, men nogen af opgaverne er udliciterede, hvorfor lønudgifter kan vaere 'skjult' i nogen af posterne.

Skal sikre historien

Jens Borsholt slår fast, at de royale ikke kommer med krav til styrelsen om, at dit og dat skal laves.

Det er styrelsen selv, der bestemmer, hvad der skal repareres.

– Det handler om at bevare historien om hoffets husholdning gennem naesten 400 år. Statsinventaret indeholder et vigtigt vidnesbyrd om vores kunst- og kulturhistorie og det liv, som vores kongefamilie og deres forgaengere lever og har levet, siger han og fortsaetter:

– De er født ind i det. Vi har ikke bygget det til dem. De er født til at vaere dronning og prinser, og de lever videre i de omgivelser.

Det er styrelsen selv, der bestemmer, hvad der skal repareres

Christian 9.'s Palae fik en overhaling for millioner af kroner i 2016. Bygningen er dronning Margrethe og prins Henriks bolig om vinteren.