Forfulgte mandfolk

Set i bakspejlet var det ikke småting, de amerikanske praesidenter Ronald Reagan og Donald Trump har måttet finde sig i under deres valgkampe. Ikke mindst vort eget DR’s fremfaerd har vaeret deprimerende. Som for eksempel da Mr. Reagan stillede op som praesident og blev gjort eftertrykkeligt til grin; hvad havde en tidligere Hollywood-skuespiller at gøre i verdens vigtigste embede?

Da praesident Reagan i naert samarbejde med Sovjets Gorbatjov fik muren revet ned og dermed afsluttet den kolde krig blev ingen af de to herrer aeret eller hyldet, som de havde fortjent.

I Reagans seksårige embedsperiode oplevedes en maerkbar forbedring i USA’s økonomi.

Et faktum som også blev forbigået i stilhed i vort lille land. Dette til trods for, at USA’s husholdning, er garant for hele verdens velfaerd.

Mr. Trump oplevede noget lignende. I DR formodede man, at denne rapkaeftede milliardaer selvfølgelig ville tabe til Hillary Clinton. Nu har han siddet et halvt år og BNP er steget med 4 pct. Samtidigt er den ulovlige indvandring staerkt faldende. Trump har givet Putin et håndtryk. USA har fortalt Nordkorea, at nu er graensen nået. Nu mangler vi blot, at FN beder Trump om assistance.

Hvorfor hader DR Donald Trump? Vi kan knapt se et debatprogram uden, at Trump skal kritiseres og nedgøres. Men det kan vel egentlig ikke overraske?

Som mange husker, har DR de seneste mange årtier, behandlet USA med skepsis – måske endda lige frem fjendtligt. Og USA’s fjender er omvendt blevet omtalt hensynsfuldt, måske endda naermest venligt. Dette til trods for, at USA er Danmarks betydeligste allierede i NATO.

Det kan man vist kalde politisk agitation – og endda helt åbent!