Sådan gjorde vi

Vi tegner i dette tillaeg et øjebliksbillede af, hvordan 40 danskeres løn ser ud en tilfaeldig måned. Diverse genetillaeg, som kan svinge fra måned til måned, er taget med i vores beregninger. Vi har så vidt muligt indhentet lønsedler, der repraesenterer en typisk måned i personernes arbejdsliv. Større ferieudbetalinger har vi for eksempel trukket ud af beregningerne. Flere personer er 14-dages-lønnet. For at lette sammenligningen har vi omregnet deres løn og pension til en månedsløn. Omregnede 14-dageslønninger er markeret med en stjerne. I de tilfaelde stemmer tallene i artiklen ikke overens med tallene på den fremviste lønseddel.

Her indgår grundløn, faste tillaeg, overarbejdsbetaling, weekend- og aften-/nat-tilaeg samt fritvalgsordning (i det omfang det fremgår af lønsedlen). Personalegoder som fri telefon og fri bil mv. er udeladt. Månedslønnen er både opgjort uden arbejdsgiverens pensionsbidrag og lønmodtagerens eget bidrag. Det har vi gjort for at lette sammenligningen mellem privatansatte og ansatte i det offentlige, som ikke har et egetbidrag.

Vi skriver det samlede beløb og angiver i parentes, hvor mange procent hhv. arbejdsgiveren og den ansatte selv betaler. For offentligt ansatte vil det vaere nul procent.

Den løn, der er til rådighed på personernes lønkonto. Ved enkelte lønsedler har vi korrigeret nettobeløbet, fordi personen har fået refunderet udlaeg eller lign. Det er umuligt at sammenligne personers udbetalte løn indbyrdes, fordi den afhaenger af blandt andet fradrag og gaeld.

Vi har ikke feriepenge med i beregningerne. Uanset om man får løn under ferie eller sparer feriepenge op, udgør de 12,5 procent af lønnen. Vi har heller ikke taget højde for ansaettelsesvilkår – altså forskel på antallet af ferie- og fridage, løn under sygdom, barsel m.m., som ikke fremgår direkte af lønsedlerne. Vores fokus har vaeret løn og pension.

Udregningerne er lavet af Jakob Sindballe og Mette Pedersen.