Udvisning af sigøjnerboss
Sagen
Spørgsmålet om hvorvidt Gimi Levakovic skulle udvises efter sin dom nr. 23 i Danmark, blev bragt helt til Højesteret.
Derfor var den speciel
– Jeg havde den kun i Højesteret, og det, der undrede mig, var, at der var en dissens (uenighed, red.) i landsretten. At der var nogen, der ville udvise ham. Jeg har rigtig mange afgørelser, som ikke er trykt, som jeg gerne ville kunne bruge og vise, hvordan det her rent faktisk forstås.
– Det er også derfor, jeg sagde ja med det samme, da han henvendte sig. Man var på vej til at begå et justitsmord ved at smide ham ud. Det kan godt vaere, at folk har en holdning til ham på et personligt plan, men jeg forholder mig til juraen i det. Og der var gået politik i den.
Strategien
– Jeg skulle fastslå, at tilknytningen til Danmark og familielivet vejede tungere end de kriminelle forhold. Det skete via en sammenlignelig højesteretsafgørelse.
Det fik sagen til at tippe mod frifindelse
– Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne vende folkestemningen mod ham, så det var vigtigt, at jeg fik ham lukket ned i forhold til at tale med pressen.
– Jeg fandt en afgørelse med en tyrkisk mand, der havde 26 domme i Danmark og sammenlagt havde siddet flere år i faengsel end Levakovic, hvor Højesteret afviste udvisning 7-0. Han talte tyrkisk, men Levakovic talte ikke kroatisk. Han var ikke EU-borger modsat Levakovic. Jeg lavede et sammenlignings-skema over de to sager, som jeg byggede min procedure op omkring.