Det lugter af Premier League
Det kan godt vaere, Thomas Delaney har vaeret en langsom starter, men nu til dags spilder den brandvarme midtbanespiller ikke tiden.
Fra at have scoret seks mål i sine første seks saesoner sluttede han af med 11 scoringer på halvanden saeson.
I Werder Bremen er han foreløbig noteret for fire mål, ikke mindst i kraft af efterårets hattrick mod Freiburg. Og på landsholdet ligner han en af de allervigtigste profiler – ikke mindst i kraft af målfesten mod Polen og Armenien.
Hans tidligere traener, Ståle Solbakken, føler sig dog også overbevist om, at Delaney har kvaliteterne til endnu et skridt op ad karrierestigen.
– Han har udviklet sig og er på kort tid blevet viceanfører i Bremen. Han har absolut potentiale til at skifte til Premier League på et tidspunkt, siger den norske FCK-traener, der har nydt at følge sin tidligere anførers himmelflugt de seneste 18 måneder.
– I de seneste to saesoner har han vaeret totalt outstanding hos os. Hans praestationer for FCK i Champions League var fantastiske, konstaterer Solbakken, der ikke er alene om at se Delaney i Premier League i fremtiden.
Det ser således kun ud til at vaere et spørgsmål om tid, før Everton eller andre engelske klubber med penge på lommen banker på døren i Bremen.