Hovederne kan rulle efter AGF-Randers
en regulaer krig i Aarhus, når AGF tager imod Randers i det østjyske lokalopgør – og hovederne kan komme til at rulle, når slaget er ovre.
Normalt er der mere end bare tre point på spil i kampen mellem de jyske rivaler, men lørdag saetter Olafur Kristjansson og Michael Gravgaard decideret livet på spil i fodboldmaessig forstand.
I Randers FC har man blandt andet brugt landskamppausen på at afholde et stort krisemøde, hvor udfaldet blev, at man ikke skrider til fyringer – endnu.
Og selv om jeg ikke vil saette min pensionsopsparing på, at Olafur Kristjansson ryger i svinget med et nederlag til AGF, så er det sgu ikke befordrende med et nederlag til lokalrivalerne efter et krisemøde.
er slet ikke haegtet håbløst af midterfeltet i Superligaen på nuvaerende tidspunkt. Men nul sejre i saesonen og saerligt den manglende offensive opfindsomhed vil selvfølgelig falde tilbage på en cheftraener.
Her synes jeg saerligt, man kan bebrejde Olafur Kristjansson for at holde fast i sit 3-5-2-system. Det virker krampagtigt og passer ganske enkelt ikke til det materiale, Randers har.
Med Johnny Thomsen og Erik Marxen på banen kommer Randers alt for ofte til at forfalde til 5-3-2 i stedet, og med de midtbanespillere Randers stiller op med i Kauko og Kitchen, ja så kan jeg fandeme godt forstå, at Marvin Pourié føler sig ensom oppe foran.
Vi kan vel alle blive enige om, at når en cheftraener taber flere kampe, end han vinder, så er det svaert at få øje på de store forbedringer på et hold. Sådan er det også i Randers, hvor de enkelte spillere ikke ser ud til at have rykket sig gevaldigt under Olafur Kristjansson.
Men er det så udelukkende islaendingens skyld? Gu’ er det ej!
noget af en åreladning i spillertruppen, som cheftraeneren har måttet finde sig i. Viktor Lundberg, Mads Fenger, Nicolai Poulsen, Alexander Fischer, Mikkel Kallesøe, Mayron George og Kasper Fisker er røget ud, og ind er kommet en raekke lottokuponer med en lunken chance for gevinst.
Jeg må bare sige, at saerligt salget af Kasper Fisker kandiderer til årets dummeste handling i Superligaen, når man tager prisen i betragtning.
2-2,5 mio. kr. for en spiller, som var involveret i naesten samtlige offensive aktioner for Randers. Det er jo vanvittigt købmandskab i den gale retning! Saerligt når man lavede en femårig aftale med Fisker i august 2016. Med det i baghovedet skulle prisen jo have vaeret 10-15 millioner.
Michael Gravgaard har ikke givet sin traener nemmere arbejdsbetingelser, og derfor må hans hoved også vaere på blokken – han proklamerede jo også stålfast sidste saeson, at han tog fyresedlen før Olafur.
har placeret sin røv i klaskehøjde, siden han tog Ole Nielsens
at kampen mod AGF i vaerste fald kan udløse fyringer til Olafur Kristjansson og Michael Gravgaard, så haenger det også sammen med, at sidste saeson må have vaeret en øjenåbner for diverse bestyrelser i Superligaklubberne.
Den nye struktur giver nemlig ingen badebilletter gennem saesonen, selv om der ikke findes en direkte nedrykker. Det er livsfarligt ikke at få skrabet nok point sammen i grundspillet, og de klubber, der fanges i nedrykningsdramaet, kan jo reelt ikke planlaegge for naeste saeson, da man ikke ved, om der er Superliga eller 1. division på programmet efter sommerferien.
Nul sejre i saesonen og saerligt den manglende offensive opfindsomhed vil selvfølgelig falde tilbage på en cheftraener