GYSERVALG I NORGE
I dag går nordmaendene til valg – og det tegner til at blive et sandt drama, som eksperter ikke tør at forudsige udfaldet af
– Jeg har aldrig oplevet et valg så åbent som nu. Og jeg har heller ikke nogen mavefornemmelse af, hvor det ender, siger Hanne Skartveit, politisk redaktør for Norges største avis, VG.
Tidligere på året lignede det ellers en sikker sejr til Jonas Gahr Støres Arbeiderparti.
Den siddende borgerlige regering med Høyres Erna Solberg i spidsen har i det seneste år ligget dårligt i meningsmålingerne, men i løbet af valgkampen er billedet vendt.
Flere målinger giver nu et snaevert flertal til den borgerlige regering, og meget tyder på, at udfaldet bliver afgjort af, hvor mange af de små partier på de to fløje, der klarer spaerregraensen, som i Norge er på fire procent.
Partiet er bare ramlet ned gennem hele valgkampen
I den seneste måling tipper flertallet således til de borgerlig, netop fordi det borgerlige Venstre klarer spaerregraensen, mens Miljøpartiet på den anden fløj kun opnår 3,9 procent af stemmerne.
Ser man alene på stemmetallene, peger alt på, at Arbeiderpartiet bliver valgets store taber.
Valgets store vinder
I januar stod partiet således til sejr med omkring 35 procent af stemmerne. I de seneste målinger ligger partiet omkring 26 procent mod godt 30 procent ved sidste valg.
– Partiet er bare ramlet ned gennem hele valgkampen, siger Hanne Skartveit, som mener, at der er en underliggende uro i den norske befolkning over stor indvandring og kultursammenstød – og hvad det kommer til at Ved valget for fire år siden blev Erna Solberg den store vinder. Det er i år mere tvivlsomt, hvem der bliver Norges naeste statsminister. betyde for skatteregningen.
Således er Jonas Gahr Støre gået til valg på at rulle de borgerliges skattelettelser tilbage, selv om det går fremad for Norges økonomi, og selv om beskaeftigelsen er stigende.
Til gengaeld tegner Fremskrittspartiet til at blive
valgets store politiske vinder. Selv om partiet – i modsaetning til f.eks. Dansk Folkeparti herhjemme og andre europaeiske protestpartier – valgte at gå i regering efter sidste valg, har man oplevet fornyet styrke på trods af, at regeringsdeltagelsen i første omgang kostede partiet dyrt.
Det får flere analytikere, herhjemme f.eks. historikeren Christian Foldager, til at konkludere, at det norske eksperiment med populismen sejrede.
– Regeringen kan muligvis få genvalg, og Fremskrittspartiet kan endda gå frem ved valget, siger han.
Fremgangen skyldes bl.a. flygtningekrisen i 2015, hvor den store tilstrømning af migranter og flygtninge pressede de norske politikere.
Det gav rig mulighed for partiet til at positionere sig med en skarp kritik af flygtningepolitikken.