Shopping-kongen får endelig afkast
JEG VIL GERNE have fem nye spillere til mit hold.
Så gerne, hr. Det bliver lige 62 millioner kroner! Kontant eller kort?
Ja, Ståle Solbakken har vaeret på storshopping i dette transfervindue for et beløb ingen af de andre Superligahold har til at sammensaette en 23mandstrup!
Efter danske forhold, er FCK altså gået totalt shopamok og alene det faktum gør, at alt andet end et mesterskab vil vaere en skuffelse.
MED I LIGNINGEN hører selvfølgelig, at Ståle Solbakken også sendte spillere for 113 millioner kroner ud af truppen, så der er stadig overskud på Dankortet.
Derfor vil Ståle Solbakkens transfersommer komme positivt ud uanset, hvordan man vender og drejer det – og han hverken kunne eller skulle holde på de spillere, der blev solgt.
MED ÅRELADNINGEN af kaempe profiler i vinter– og sommervinduet som Thomas Delaney, Andreas Cornelius, Ludwig Augustinsson og Mathias Zanka Jørgensen, er kvaliteten på mandskabet dog også styrtdykket.
Beviset er faldet i en slasket Superligastart og en misset kvalifikation til Champions League.
Skader til Erik Johansson og Federico Santandér har også lagt lidt ekstra på indkøbssedlen, men spørgsmålet er selvfølgelig, om indkøbsturen har haft en effekt?
HERFRA ER BUDDET: Bunden er nået for FCK – og shoppingkongen Solbakken skal nok få afkast for millionerne. Mesterskab? Ja, selvfølgelig kan det glippe, men dommedagsprofetierne over FCK’s saeson er der ingen grund til at finde frem.
4-3-SEJREN OVER FCM var sindssyg vigtig for Ståle Solbakkens genrejsningsprojekt og derfor gik nordmanden da også jubelamok, da han – forbavsende hurtigt – sprintede forbi to tribunesider med knyttede naever.
Han så nemlig den bedste Superligakamp, hans hold har praesteret i denne saeson, han fik lukket lidt af hullet i tabellen og kunne notere to ekstremt vigtige punkter på blokken.
Rasmus Falk sendte spillelyst, kreativitet og målfarlighed ind i FCK’s mandskab. Med saedvanlig fandenivoldskhed bragte Falk optimisme med sig og stikningen til Benjamin Verbic var topklasse.
Carlos Zeca viste sig som det profilindkøb, Ståle Solbakken havde håbet. Hans scoring var selvfølgelig en bonus, men hans hurtige boldomgang, gode placeringsevne og blik for det offensive spil, gjorde ham til den centrale figur, holdet har savnet. Staerk og aggressiv i duelspillet trods taendstik-tynd og Carlos Zeca ligner en ny general hos FCK. Tilbageløb virker måske ikke som hans yndlingsfag, men Carlos Zeca ser ud til at passe lige så fint til FCK som feta i den graeske salat.
Benjamin Verbic lignede også en mand, der virkelig profiterede af Carlos Zeca som bolddistributør på midten.
PÅ TORSDAG SKAL FC København så forsvare de danske fodboldfarver i Europa League og selv om 4-3-sejren var en underholdende omgang for publikum, så kommer man ikke langt internationalt med så gavmildt et forsvar.
Nyindkøbte Denis Vavro viste bestemt lovende takter, men ligesom resten af firkaeden, så manglede der påpasselighed i de afgørende situationer foran mål.
Den går bare ikke i Europa og defensiven må stadig vaere et hovedbrud for Ståle Solbakken – ligesom den har vaeret det gennem lang tid for kollegaen i FC Midtjylland Jes Thorup.
DET ER SELVFØLGELIG ikke noget i forhold til, hvad Glen Riddersholm går og bøvler med for tiden.
En total nedsmeltning mod Superligaens største krisehold, Randers, er selvfølgelig ikke acceptabelt for AGF og Glen Riddersholm.
At AGF, der ellers havde vist fremgang før landsholdspausen, skulle vaere holdet, der satte Randers i gang er blodig ironi, når man kender rivaliseringen mellem de to byer.
Pilen peger naturligvis på Glen Riddersholm, der har fået 19 nye spillere gennem de sidste transfervinduer, men endnu ikke fået forløst potentialet.
SELVFØLGELIG ER AGF en lang lidelseshistorie af uindfriede forventninger, men Glen Riddersholm skal vist til at vise noget fremgang over en laengere periode.
Ellers kan der godt blive varmt i rumpetten under traeneren, der tidligere var kendt som Guld-Glen.
Carlos Zeca ser ud til at passe lige så fint til FCK som feta i den graeske salat
I øvrigt mener jeg, At det er pinligt, at DBU og Spillerforeningen ikke kan finde ud af, at få bakset en aftale sammen uden trusler om aflyste landsholdssamlinger eller kampe. Det er så langt fra rettidig omhu som noget kan vaere, og det er oven i købet i en tid, hvor landsholdene har goodwill som sjaeldent set.