HVAD FANDEN HAR I GANG I?
lige så sikker som en to-tons nedrivningskugle. Lad os smadre alt, der er bygget op!
Nogenlunde sådan kan man beskrive den nuvaerende krig eller konflikt på landsholdsområdet, der nu betyder en historisk aflysning af en landskamp, nemlig EM-revanchen mod Holland på fredag.
En kamp, der ellers skulle fastholde og udbygge den popularitet, det danske kvindelandshold havde opbygget med den fantastiske slutrunde i sommer. Men naeh, nej – nedrivningskuglen er godt i gang med at tage al goodwill og popularitet med i faldet.
METODEN ER
skandaløst og møghamrende pinligt for dansk fodbold! Man kigger med vantro på de to forhandlingspartnere og kan naesten kun spørge: Hvad fanden har I gang i?
DBU har med aflysningen i hvert fald trukket det ultimative kort og vil selvfølgelig mene, at Spillerforeningen har drevet dem derud med ultimative krav.
DET ER SKINGRENDE
repraesenterer et nyt lavpunkt i forholdet mellem DBU og Spillerforeningen, hvor Mads Øland igen er en mørkerød klud i hovedet på DBU-systemet, og Spillerforeningens direktør skal da også passe på med at spaende konfliktbuen for hårdt.
De tidligere forhandlinger har også vaeret praeget af trusler om boykot og aflysninger, men for første gang koster det nu en aflyst landskamp.
Sagen handler om to stridspunkter, nemlig om DBU er arbejdsgiver for landsholdsspillerne, og hvor meget de såkaldte stipendier til spillerne skal stige med.
Her ønsker Spillerforeningen en forhøjelse fra de nuvaerende 1,75 mio. kroner til hele spillertruppen til 7,74 mio. kroner – eller en stigning på 342 procent. DBU ønsker kun at haeve puljen til 2,55 mio. – eller en stigning på 48 procent.
SAMMENBRUDDET
Tjae, trods succesen så er der ingen tvivl om, at kvindelandsholdet ikke genererer indtaegter til DBU i en størrelsesorden, så der bare kan haeldes mange millioner i den retning.
Omvendt kunne man haevde, at DBU skal se landsholdene som en helhed og ikke skele til, hvor indtaegterne kommer fra – og ja, det er kun herrelandsholdet, der for alvor batter i DBU’s indtjening.
Det er dybt beskaemmende for dansk fodbold, at man må aflyse en landskamp – og begge parter må tage sig sammen
Men når selv formand Jesper Møller højstemt i EM-rusen siger, at Danmark skal vaere blandt de fire bedste i verden, så har han givet spillerne de bedste kort på hånden i forhandlingerne. For den slags ambitioner koster, og det har Spillerforeningen ikke vaeret sene til at udnytte.
Så DBU vil muligvis iscenesaette spillerne som grådige, og omvendt kan Spillerforeningen traekke ligestillingskortet.
Set udefra virker de ekstra fem mio. kroner over to år, som DBU skal betale som småpenge, hvis man virkelig vil saette skub i kvindelandsholdet, så det handler mere om principper end penge.
altså temmelig langt fra hinanden, og foreløbig er første offer landskampen mod Holland på fredag, men der står langt mere på spil. Også for de øvrige landshold, da denne aftale – når den engang bliver forhandlet på plads – vil give et fingerpeg om, hvilken vej en ny aftale for herrelandsholdet vil blaese.
Desvaerre virker det til, at et i forvejen forpestet forhandlingsklima mellem Spillerforeningen og DBU er blevet endnu vaerre.
Til stor skade for dansk fodbold – og helt grotesk bliver det, hvis VM-kvalifikationskampen i naeste uge mod Ungarn også bringes i fare.
Så langt ud kommer konflikten forhåbentlig ikke, men den er også rimelig langt ude at svømme i øjeblikket, så få det nu løst.
PARTERNE STÅR
interesse i, at dansk landsholdsfodbold i en tid, hvor den har bedre fat i befolkningen end laenge, ligner den totale børnehave, hvor aflysninger afløser forhandlinger.
INGEN HAR