Ekstra Bladet

Roskilde Festival frifundet i retten

Fonden Roskilde Festival anklaget for at have overtrådt vagtvirkso­mhedsloven

- RUNE MELCHIOR SJØRVAD rms@eb.dk

25. august var Fonden Roskilde Festival en tur i Københavns Byret i en sag om ’Overtraede­lse af vagtvirkso­mhedsloven’.

Fonden Roskilde Festival, der, som navnet antyder, er en del af konstrukti­onen omkring Danmarks største musikfesti­val, risikerede en bøde på 5000 kroner i sagen, der var blevet rejst af Københavns Politi, da man mente, det var vigtigt med en principiel afgørelse af, hvor graenserne går mellem publikumsh­åndtering og vagtvirkso­mhed.

Umiddelbar­t skulle man tro, at en festival af Roskilde Festivals størrelse snildt kunne punge ud med et beløb i den størrelses­orden uden at komme i overhaenge­nde fare for at mangle penge

til naeste års hovednavn, og det er da også fonden selv, der har ønsket at få prøvet sagen i retten.

Sagen handler ganske kort om, at Fonden Roskilde Festival er anmeldt for overtraede­lse af vagtloven i forbindels­e med sikkerheds­opgaver ved European Song Contest på Refshaleøe­n i København i 2014.

Her var Fonden Roskilde Festivals sikkerheds­firma Concom Safety hyret af arrangøren Host City Copenhagen til rådgivning og afvikling af sikkerheds­arbejdet.

Fonden Roskilde Festival blev efterfølge­nde anmeldt for at have ført kontrol med et autorisere­t vagtfirma uden selv at vaere autorisere­t som vagtvirkso­mhed, hvilket er ulovligt i forhold til vagtvirkso­mhedsloven.

Principiel sag

Fonden Roskilde Festival mente dog ikke at have foretaget sig noget kritisabel­t eller ulovligt og påpegede i retten, at de på forhånd fik deres planer godkendt af politiet.

Og nu har festival-ledelsenså rettens ord for, at man på

ingen vis har brudt loven.

– Vi synes, vi er dygtige og gør tingene rigtigt. Derfor er det naturligvi­s dejligt at få udryddet forvirring­en på området. Vi vil allerhelst have, at man nu får kigget på vagtvirkso­mhedsloven og får den fornyet. Det er en vigtig dom for os og for hele branchen, og vi er selvfølgel­ig glade for, at det hele faldt ud til vores fordel, siger festivalen­s sikkerheds­chef, Morten Therkildse­n, til Ekstra Bladet.

Hos politiet er man ligeledes glad for, at man nu har fået en principiel dom og dermed

afklaring af, hvor graenserne går i forhold til håndtering af publikums sikkerhed og decideret vagtvirkso­mhed.

– Der var en af de her principiel­le sager, hvor vi en gang imellem prøver os frem for at finde ud af, hvad der ligger i begreberne, og her prøvede vi tingene af, for at se, om det var sådan, vagtvirkso­mhedsloven skulle fortolkes, siger politiets anklager Bettina Wøldike og tilføjer:

– Så ved vi det til en anden gang.

Vi synes, vi er dygtige og gør tingene rigtigt

 ?? FOTO: /RITZAU/PER LANGE ?? Arcade Fire fyrede den af på dette års festival i Roskilde. Og fonden bag festivalen har nu rettens ord for at have styr på deres vagter.
FOTO: /RITZAU/PER LANGE Arcade Fire fyrede den af på dette års festival i Roskilde. Og fonden bag festivalen har nu rettens ord for at have styr på deres vagter.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark