Mettes vilde forvandling
Når socialdemokraterne i weekenden vedtager det nye principprogram med en markant mere barsk kurs over for udlaendinge, kan Sleder Mette Frederiksen se tilbage på sin hidtidige karriere i vished om, at ikke mange toppolitikere har taget så meget fejl – af så vigtigt et politisk emne – som hun selv har gjort.
Allerede før Mette Frederiksen blev valgt til Folketinget i 2001, markerede hun sig som en indaedt modstander af den fløj i partiet, som ville stramme flygtninge- og indvandrerpolitikken:
10. januar 2000, Politiken:
’Så laenge vestegnens socialdemokratiske borgmestre bruger den laveste faellesnaevner i diskussionen, vil vi aldrig finde en baeredygtig løsning ... Desvaerre er Danmark jo rent faktisk et af de europaeiske lande, som har den strammeste udlaendinge politik.’
22. november 2001, BT:
’Hver gang vi traeder et skridt til højre, er der andre, der tager to.’
22. november 2001, Information:
’Vi vil aldrig vaere i stand til at vinde en udlaendingedebat med krav om stramninger, fordi der altid vil vaere nogle, der kan overtrumfe os. Det er udsigtsløst at køre løs med yderligere stramninger af reglerne for familiesammenføringer.’
1. februar 2002, Politiken:
’Vi i Socialdemokratiet har båret ved til den nationale løgn om, at antallet af indvandrere var det store problem ... Vi har vaeret alt for fokuserede på stramninger på udlaendingeområdet.’
19. januar 2016, DR:
’Vestegns-borgmestrene havde ret, og vi andre tog fejl. Hvis vi andre have lyttet til dem allerede i 80’erne og 90’erne, så ville vi i Danmark have ført en helt anden udlaendingeog flygtningepolitik.’
21. januar 2016, pol.dk:
’Ja, jeg har flyttet mig i udlaendingespørgsmålet ... Velfaerdsmodellen er sat så meget under pres, at vi er nødt til at begraense tilstrømningen af flygtninge og indvandrere for at sikre den. Den danske velfaerdsmodel kan ikke forenes med en åben udlaendingepolitik.’
23. april 2017 i Odense:
’Hvis vi vil sikre vores velfaerdssamfund, bliver vi nødt til at sikre os, at vi ikke tager imod flere indvandrere, end hvad vi kan håndtere.’