HER GÅR BØRN
I BLAESER PÅ STRIPPER-FORDOMME:
Amanda Sørensen når kun lige at smide skoene, inden hun spaener ind til de i alt 12 polestaenger. Og selv om hun er spinkel af bygning, formår hun på få sekunder at fare op i den naesten fem meter høje stang, hvor hun med benene spaendt fast om polen har armene fri til at vinke ned til mor og far.
Imens hun haenger deroppe under loftet, fylder Nik & Jays erotiske sang-univers lokalet og understreger det usaedvanlige i konceptet poledance for børn.
Amanda Sørensen og de ni andre fremmødte børn i alderen 7-11 år ser dog ud til at nyde de tyndere luftlag, når de snurrer rundt, kravler op og vender på hovedet.
– Andres fordomme om, at poledance er noget, der kun foregår på en mørk natklub efter klokken to om natten, skal ikke vaere en hindring for, at børn kan have det sjovt på en polestang, siger 25-årige Maibrit Ladegaard, der sammen med veninden Nina Damgaard åbnede Pole Republic for snart tre måneder siden.
Jeg glaeder mig altid til onsdag, for så skal jeg herind og bruge mine kraefter
– Vi kan se, hvor sjovt børnene synes, det er at lege i polestaenger, og vi synes ikke, de skal snydes for den oplevelse, bare fordi nogle voksne kan have forkerte tanker om sportsgrenen, supplerer 29-årige Nina Damgaard.
Denne gang er det tredje onsdag i traek, Pole Republic inviterer til ’Monkey Club’ på Marguerite Vibys Plads på Frederiksberg – en fornem adresse, der på mange måder står i kontrast til det kontroversielle koncept.
Et fejlfrit upside-down
Det er overraskende, hvor meget fantasi børnene har, når de boltrer sig på de høje staenger. For imens én står på hovedet, og en anden laver vejrmøller, er tre af børnene lynhurtigt kravlet flere meter op i de glatte staenger, hvor de freestyler til musikken.
– Jeg glaeder mig altid til onsdag, for så skal jeg herind og bruge mine kraefter. Jeg er nemlig ret staerk, siger Amanda Sørensen.
Et fejlfrit upside-down, hvor kroppen holdes oppe af armene, samtidig med at benene laver bølge-moves ud i luften, bekraefter den selvsikre bemaerkning.
Imens nynner holdkammeraten Signe Jans Farver med på Medinas ’Det smukkeste’ og gør tilløb til at hoppe op i stangen.
– Det sjoveste er at kravle i staengerne. Jeg kan nemlig kravle som en abe, udbryder hun.
Hendes store smil afslører, at det ikke er laenge siden, hun afleverede de to forreste maelketaender til tandfeen.
Instrukser fra de to traenere får børnene til at samle sig i tre mere eller mindre lige raekker. Børnene forsøger – så godt de kan – at efterligne de voksne, og de fleste formår at løfte højre arm op over hovedet og gribe fat i polestangen, mens venstre arm griber fat ved navlehøjde. Benene skal også på arbejde, for et såkaldt ’front hook spin’ udføres ved, at højre ben låses fast om polestangen og tvinger resten af kroppen med sig rundt.
Amanda Sørensen prøver gentagne gange, men benets låsemekanisme bremser den lille krop. Til sidst lykkes det dog den staedige polepige at gennemføre tricket.
Foraeldrenes omgangskreds har vaeret positive over for Amanda Sørensens nye sportsgren, men både mor og far kan godt forstå, hvis nogle bliver forargede over, at børn går til pole, der vel mest forbindes med striptease.
– Fordommene er en smule gammeldags, hvis du spørger mig. Men fordi pole-fitness er en ny sportsgren, tror jeg, at mange skal vaenne sig til, at det ikke laengere bare er maend, der putter penge i trusserne på piger, siger Kasper Sørensen.
For Amanda Sørensen har det ikke vaeret lige så let. I skolen er forståelsen for pole-fitness nemlig ikke saerlig stor.
– Amanda har fortalt, at nogle af drengene i skolen driller hende med, at pole-fitness er det samme som strip og porno, fortaeller faderen.
Sjovere end gymnastik
Den sexfikserede opfattelse af sportsgrenen slår dog ikke den lille familie ud.
– Drengene skal ikke ødelaegge det for Amanda, og deres kommentarer giver mig ikke lyst til at hive hende af holdet. Jeg har bare sagt, hun skal sige, at det er en sportsgren, og at de kan komme med og kigge en dag, siger Tina Sørensen.
Det er far Kasper enig i, og han tilføjer, at de ikke vil lade drillerierne stå evigt.
– Hvis drengene bliver ved, iver vi fat i deres foraeldre, for pole-fitness er virkelig et perfekt match for Amanda.
I takt med at timen skrider frem, bliver det svaerere og svaerere at holde styr på de energiske krudtugler. Men selv om børne-kaosset dominerer stemningen, fornemmer man alligevel en struktur på timen.
– Deres koncentration ryger ret nemt, og derfor laver vi mange forskellige øvelser, så vi kan genvinde børnenes opmaerksomhed, hver gang vi skifter til et nyt trick, siger Maibrit Ladegaard.
Til tider kan det alligevel vaere svaert at holde styr på de ivrige klatrebørn, og mens Maibrit Ladegaard for-
Fordommene er en smule gammeldags, hvis du spørger mig