Ditte Okman Det er jo røvsygt
Jeg kan forstå, at det danske kvindelandshold i fodbold skulle have spillet kamp mod det hollandske.
Indtil for få uger siden havde de faerreste nok interesseret sig for det hold, og endnu mindre for deres kalender, men nu kunne jeg altså se et lille barn graede (!) i TV2 Nyhederne, da selvsamme barn fik den bedrøvende besked af sin mor, der for det rullende kamera havde lagt ansigtet i helt rette folder og forklarede ungen situationen i et leje, der mindede om beskeden om faderens dødsfald.
Kameraet fik tårerne, og vi andre håber, at det lille barn er i bedring og i dag har leget uforfaerdet med sine venner og dukker.
Kunstig virkelighed
Hvor er det dog typisk! At skrue en kunstig virkelighed op om noget, der minder om landesorg. Og over noget, der ragede 96 procent af befolkningen en papgris for ganske få uger siden.
Jeg ved godt, at Folketinget ikke officielt er tilbage fra ferie, så nyhederne er stadig langsomme – men kan vi ikke blive enige om, at der må vaere en nedre graense for, hvor dumme vi skal lege, seerne er – og at børn ikke skal bruges til den slags hjernedød porno?
At man overhovedet har en sådan debat, siger mig, at vi virkelig er ved at miste grebet i ren angst for at blive kaldt noget så ubehageligt som racist
Personligt er jeg skideligeglad med, om det er kvinde- eller herrelandsholdsfodbold; det ene er måske en anelse mere røvsygt end det andet, på noget der i forvejen topper røvsygheds-skalaen. Jeg ser slet ikke sport. Og det gjorde det tudende barn sgu nok heller ikke.
Det er da egentlig utroligt, hvor mange bedre borgere der langer ud efter dramatisk reality som fjernsynets aekle byld – når man samtidig labber den ene ligegyldige sportsgren i sig efter den anden.
Har vi mistet grebet?
Tag for eksempel cykelsport, hvor de fleste sikkert er dopet til øjeaeblerne.
Så er det sgu da meget federe Har vi nogen sinde interesseret os for kvindeholdet indtil for få uger siden? Nu graeder et barn på tv over den aflyste kamp!