KRIG ER KREATIVITETENS

INTERVIEW: – Jeg er sikker på, at der findes masser af detaljerede scenarier for destruktionen af infrastrukturen i Nordkorea, fortaeller krimiforfatter Steffen Jacobsen, der er aktuel med sin første historiske spaendingsroman om tilblivelsen af atombombe

Steffen Jacobsens seneste roman ’Da jeg blev døden’ udspiller sig primaert i barakbyen Los Alamos i 1945, hvor en gruppe forskere i al hemmelighed udviklede atombomben, der var med til at gøre en ende på Anden Verdenskrig og aendrede historien for altid.

Blandt de ledende forskere var danskeren Niels Bohr og amerikaneren J. Robert Oppenheimer, der begge har centrale roller i romanens plot.

Da jeg interviewer Jacobsen en regnfuld eftermiddag i det centrale København, har Nordkorea netop gennemført nogle meget staerkt omtalte atomprøvespraengninger, og han spøger med, at Kim Jong-un, Nordkoreas diktator, har betinget sig 90 procent af bogens royalties, ellers dropper han en bombe over Danmark.

– Nej, spøg til side. En langtraekkende atombombe kraever to ting – et spraenghoved, der er udstyret med en brintbombe, som er lille nok til at blive transporteret, og et missil, som kan forlade atmosfaeren og flyve gennem det naere rum for derefter at bryde igennem atmosfaeren igen naer sit mål. Først når begge betingelser er til stede, bliver de røde flag hejst i Washington, Moskva og Beijing. Det er de så ved at vaere i Nordkorea nu.

– Det naegter jeg at tro på, at man kan tolerere i Washington. Man kan ikke tillade, at en hermetisk lukket nation med en megaloman (med storhedsvanvid, red.) leder – endnu mere megaloman end Trump – råder over atomvåben, der kan nå det amerikanske fastland. Og det tror jeg sådan set heller ikke, at Kina kan. Jeg er sikker på, at der findes masser af detaljerede scenarier for destruktion af infrastrukturen i Nordkorea. Ligesom der også er for Iran, selvfølgelig.

Kraever loyalitet

Således opmuntrede kan vi kaste os over baggrunden for ’Da jeg blev døden’.

– Var du ikke betaenkelig ved at skrive en fiktiv bog om nationalikonet Niels Bohr, hvor du laegger masser af replikker i munden på ham?

– Den historiske spaendingsroman har vaeret en populaer genre siden Homer og Virgil, og Shakespeares tragedier handler jo også om historiske personer. Men det

Krig er i sagens natur destruktiv

kraever, at man er loyal over for dem, hvad enten de er helte eller skurke. Og det synes jeg også, at jeg er over for Niels Bohr. Jeg er aldrig stødt på noget i min research eller mine kilder, der modsagde, at han var en stor menneskeven og en meget imødekommende person. Måske lidt distraet og nok også noget politisk naiv.

– Bohr har naermest fået et