SASKALEDE VI I VAND UDEN BRUS

Sanne Troelsgaard håber, landsholdet kan udnytte sammenholdet uden for banen inde på grønsvaeren, når holdet i aften endelig kan koncentrere sig om fodbold igen

GYÖR (Ekstra Bladet): Et kaos af tasker på en dag, der afsluttede en tumultarisk uge. Folk, der styrtede ud i taxier fra Sydhavnen og drønede til lufthavnen for at flyve til Györ via Berlin og Wien. Et forsinket fly og kun ti minutter til at skifte i den tyske metropol. Men det gik. Seks timer og 20 minutter efter afgang nåede en flok traette spillere frem til Hotel Garzon Plaza. Da havde de så også lige nået at spadsere lidt rundt i støvregnen på kampstadion. Sanne Troelsgaard er trods strabadserne smilende, da Ekstra Bladet fanger hende ved ankomsten til hotellet.

– Sådan en rejse … Er det ikke naesten noget, der kan få én til at overveje at melde afbud til landsholdet?

– Jow, der har vaeret lidt udfordringer, men nu er vi her endelig. Vi er her NU, og vi glaeder os.

– Når man taenker på ca. 12 missede traeningspas, ny landstraener, fagligt opgør og denne rejse dagen inden en vigtig kamp. Ikke ligefrem pisseoptimalt, vel?

– Nej, det er det ikke. Men vi har heldigvis holdt os i gang hele ugen, vi har traenet, og vi har haft otte-ni pas. Vi har vaeret fuldt fokuserede og traenet det, vi skulle.

Har I spillere så også lagt – taktikken i ugens løb?

– Nej, det har vi ikke. Alt det taktiske står landstraeneren for, så det har vi ikke vaeret inde at pille ved.

– Men I har vel kigget lidt på det alligevel?

– Jo, vi har fået tilsendt nogle klip fra Søren og Katja om, hvad Ungarn er for et hold. Nu skal vi op at snakke, og så bliver der et taktisk møde på kampdagen. – Hvor meget kender du til Ungarn?

– Faktisk ikke ret meget. Vi mødte dem i en traeningskamp for fire år siden, og jeg kan ikke huske resultatet. Så ved vi, de spillede en testkamp mod Skotland for en uge siden og tabte 3-0. – Det er vel gode tegn?

– Ja, det er det, men vi ved også, det kan vaere svaert at spille mod disse hold. Det har vi erfaret mod både Polen og Serbien ude.

– Nu har I lige vaeret ude at lunte lidt på stadion, og det er

jo taet på det eneste, spillere og ledere har lavet sammen. Hvad siger den udflugt dig?

– Banen var lidt våd, og det forventer vi også den er til kampen. – Danskervejr!

– Ja, lige praecis. Men det er vi jo vant til her fra den sidste uge. Banen ser egentlig okay ud. –Har det vaeret en meget

speciel dag for dig?

– Ja, i morges (i går morges, red.) vidste vi jo ikke helt sikkert, om vi skulle af sted, og da var vi lidt nervøse.

– Jeg troede, der var lavet en aftale inden midnat?

– Ja … Nej, det var ikke helt på plads endnu. Vi har hele tiden villet spille denne

kamp, og har egentlig ikke vaeret nervøse for, den ikke blev til noget. – Det har jeg sgu!

– Ja, det er der mange, der har. Men vi har sgu forholdt os i ro, vi spillere. Vi har stået sammen og stille og roligt bevaret overblikket. Det sammenhold håber jeg også gavner os tirsdag aften (i aften,

red.).

– Det kan man tage med sig på banen?

– Ja, lige praecis. Efter den uge, vi har vaeret igennem, bliver der løbet mange ekstra meter for hinanden.

– Er der nogle af dem, du har laert bedre at kende?

– Ja, det er klart. Nogle af de unge, der ikke har vaeret med til en samling før

– De er blevet sat på plads nu?

– Nej, haha. De har også taget ansvar, og det, at vi alle har stået sammen, har givet sammenhold og vaeret fantastisk.

– Hvornår fik du besked om, at I skulle af sted?

– Det gjorde jeg ti minutter i 12!

– Ti minutter i 12?

– Ja, da fik vi endelig besked, men vi havde pakket fra kl. syv i morges (mandag morgen, red.), så vi var sådan set klar.

– Nu ved jeg godt, det her er et rigtigt journalist-spørgsmål, men hvad føler man i det øjeblik, man får den besked? – Jamen, det er jo dejligt. Den besked har vi ventet på, så det var en forløsning, men som sagt: Taskerne var pakket faktisk hele ugen. Men da det endelig kom og vi løb ud i taxierne, så sad vi lige og smilede lidt til hinanden. – Jubelskrig?

– Nej, for der er jo kun lavet en del-aftale, man vi smilede til hinanden og sagde: Nu tager vi sgu til Ungarn, og så gik vi ind og spiste og skålede i noget vand. – Med brus?

– Nej, det var der desvaerre ikke. Det kunne ellers have vaeret fedt, ikke. – Hvad skal vi forvente af kampen?

– Et landshold, der er meget sultent efter en sejr!