Et orgie af skrig, kaos og blod
Cykelhjelmen reddede hans liv. Det er Jørgen V. Pedersen ikke et øjeblik i tvivl om.
Som en af få i feltet kørte den davaerende Cafe de Columbia-rytter allerede i forsommeren 1990 med en hjelm. Hvorfor kan han i dag ikke svare på.
Hjelmen betød, at han ’slap’ med 11 brud på kaeben, kraniebrud, en braekket naese, to braekkede håndled, hvoraf det ene naermest var knust, og et åbent skinnebensbrud, da han en dag midt i maj hamrede ind i en bil i det nordfranske etapeløb, Tour de l’Oise.
Efter fem dage i koma og flere operationer på et hospital i Amiens, kunne han i starten af juni 1990 overflyttes til Rigshospitalet til nye operationer og yderligere tre uger i sygesengen.
– Efterhånden som det er gået op for mig, hvor taet jeg egentlig har vaeret på at dø, står det mere og mere klart, at min karriere er slut, sagde Jørgen V. Pedersen i et første interview efter ulykken til Ekstra Bladets Mogens Ruggaard.
Brat afslutning
Ti fantastiske år fik en brat afslutning 19. maj.
Jørgen V. Pedersens hold, det storsatsende Cafe Colombia, som havde bjergspecialisten Luis Herrera som den store stjerne, skulle forsøge at gøre sig fortjent til en invitation til årets Tour.
Kaffedrengene, som rytterne blev kaldt, havde kaempe problemer; sidevinden på 1. etape fra Beauvais nord for den franske hovedstad til Paris-forstaden, Creteil, og de to danske hjaelperyttere, Jørgen V. Pedersen og Jesper Worre blev sendt tilbage for at hente resten af holdet tilbage til den forreste gruppe i et spraengt felt.
I en landsby var der blevet udkommanderet for få politibetjente, og en bilist slap for tidligt ud fra en sidevej.
Gruppen med 12-14 ryttere hamrede ind i bilen.
Et Jørgen V. Pedersen var en af de ryttere, der kom vaerst til skade, mens Jesper Worre slap med at ramme et sidespejl på en flyvetur, hvor han røg igennem en haek og ind i en have.
Efter kort at have sundet sig og konstateret, at han var sluppet nådigt, løb Jesper Worre tilbage til de andre og mødte et kaos af blod, skrig og kaos.
– Det er ikke mange år siden, at Jesper Worre fortalte mig om ulykken, hvor der blev råbt meget højt om, hvem der kendte mig, fortaeller Jørgen V. Pedersen.
Midt i det store ragnarok sad en hårdt kvaestet dansker.
Da ambulancen ankom, fulgte Jesper Worre med på hospitalet, hvor han hjalp med at berolige mig.
– Hele vejen sad jeg og holdt hårdt fast med mine haender om hans lår, fortaeller Jørgen V. Pedersen, som efter nogle uger på et fransk hospital kunne overflyttes til Rigshospitalet, hvor laegerne valgte at genoperere ham i kaeberne.
– Jeg fik besked om at bestille min livret, som var et eller andet med flødesovs, fordi jeg den naeste morgen skulle på operationsbordet, hvis jeg skulle undgå at få større men, fortaeller Jørgen V. Pedersen.
11 brud på kaeben, kraniebrud, en braekket naese, to braekkede håndled og et åbent skinnebensbrud
Veggerby kiggede forbi
En af de første, som besøgte ham, var vennen, Jens Veggerby, som på samme tid også var indlagt på Riget nogle etager over ham med hjerteflimmer.
– Det betød tumult, fordi alle de elektroder, som Jens var blevet påført, kom i udu, fordi han havde forladt sin afdeling. Derefter blev der ivaerksat en større eftersøgning for at finde den forsvundne patient, husker Jørgen V. Pedersen, som efter ulykken blev opfordret til at sagsøge løbsarrangør ACO, som er selskabet bag Tour de France.
Flere af de andre ryttere i ulykken gjorde det samme, og de gjorde faelles front.
– Det var kun, fordi vi var flere, at jeg gik med i sagsanlaegget, som endte med, at jeg fik 30.000-40.000 kr. i erstatning.