TRIUMFATOR MED OVERSKUD: Jeg kan altså godt spille aggressivt
I årets syvende finale lykkedes det endelig for Caroline Wozniacki, der efter sin 26. WTA-titel på den kommende OL-bane tålmodigt måtte forklare sin spillestil
For tennisfans var der flere interessante tal at hente i Caroline Wozniackis triumf i Toray Pan Pacific Open, men navnlig et af dem var sjaeldent kuriøst.
For da Garbine Muguruza i semifinalen havde reduceret til 2-3, gik danskeren ud og tog sine naeste 16 partier i traek.
Det betød først aeg til verdensetteren i andet saet og sådan et klaskede hun såmaend også i hovedet på modstanderen i finalen, russiske Anastasia Pavlyuchenkova i første saet.
Det kan man da kalde momentum.
Undervejs i den stime efterlod hun med en insisterende, aggressiv spillestil sine modstandere med hovedrysten og på flade fødder, og det fik derfor en japansk reporter til at spørge, om hun er ved at laegge sin spillestil om.
– Det er sjovt, for jeg har fået det spørgsmål de seneste fire år. Alle virker overraskede, når jeg spiller aggressivt.
– Men jeg kan både spille offensivt og defensivt, og det er en af mine største styrker. Der er nogle spillere, som man ikke kan slå igennem, og så spiller jeg defensivt, løber og får en masse bolde tilbage.
– Og så er der modstandertyper, hvor jeg får lidt mere tid og bedre kan diktere kampene, forklarede hun med det tålmodige overskud, som en toppraestation kan avle.
Russeren hører til den første type, og hun havde følt sig lidt overrasket over graden af dansk aggression.
– Hun er en spiller, der slår hårdt til bolden, så det var vigtigt for mig at få hende i bevaegelse og serve godt, og det lykkedes fint. I andet saet servede hun bedre og gjorde det svaert for mig at bryde hende. Men jeg var fokuseret, aggressiv og positiv, og jeg formåede at holde den stil, sagde Wozniacki om sejren på 6-0, 7-5.
Banen passer Caroline
Den sejr var forløsende efter seks tabte finaler i år, og WTA-titel nummer 26 i 49 finaler holder hende oppe i Top 4 over aktive spillere, kun overgået af de aeldre Williams-søstre og Maria Sharapova. Samtidig har Wozniacki formået at vinde en titel hvert år siden 2008.
Det var hendes tredje i Pan Pacific Open (2010 og 2016), men som hun selv gjorde opmaerksom på, har hun såmaend vundet en fjerde i Tokyo, nemlig Japan Open i 2008.
– Jeg nyder virkelig at spille her. Banen passer godt til mit spil, sagde hun om underlaget, der matcher det, man indtil i år har brugt ved US Open.
Og det fik en reporter til listigt at spørge, om hun så ikke var fristet af at spille OL på samme bane i 2020.
– Det er stadig langt ude i fremtiden, så den tanke har jeg ikke taenkt, afviste hun.
Hun fandt mere inspiration i spørgsmålet om, hvorvidt hun nyder sådan en titel på en anden måde i dag, end hun gjorde tidligere.
– Ja, du saetter pris på dine titler på forskellige måder. De første var med en oplevelse af ’wauw, vil det nogensinde ske igen?’ Så var der en periode, hvor jeg spillede på et højt niveau og gav mig selv en masse muligheder.
– Og så kom der skader og hårde tider. Sidste år kom jeg tilbage efter en skade og spiller nu igen min bedste tennis. Så jo, denne saetter jeg stor pris på.
Grand slam?
Naeste spørger ville vide, om hun føler sig i spil til en grand slam naeste år.
– Forhåbentlig. Hvis jeg kan holde mig skadefri, vil jeg have en chance. Men det er naeste år. I første omgang vil jeg fokusere på at slutte saesonen godt af, sagde Caroline Wozniacki, der kort efter fløj til Kina.
Her møder hun i Wuhan for første gang graekeren Maria Sakkari, og ifølge eksperten Michael Mortensen er der mere i vente fra den danske ketcher.
– Hun stortrives i Østen. Der har hun altid gjort det godt. Det virker som om, hun
Jeg var fokuseret, aggressiv og positiv, og jeg formåede at holde den stil Caroline kommer med en masse selvtillid, og der er god grund til at have høje forventninger til hende
lader sig inspirere af at komme tilbage til steder, hvor hun tidligere har vundet turneringer og spillet godt.
Hun spillede progressivt og viste stor fightervilje. Det var virkelig beundringsvaerdigt
– Caroline kommer med en masse selvtillid, og der er god grund til at have høje forventninger til hende, siger kommentatoren, som bemaerkede en forvandling, da hun i Tokyos kvartfinale måtte afvaerge to matchbolde.
– Derfra spillede hun progressivt og viste stor fightervilje. Det var virkelig beundringsvaerdigt.