Jeg forstår ikke burkaer, men ...
forstået og kommer heller aldrig til at forstå, hvorfor nogle kvinder vaelger at gå med burka eller niqab.
Hvis du ikke kender forskellen, så lad mig forklare det: Burka tildaekker hele kroppen inklusive ansigtet og har et net for ansigtet, så selv øjnene ikke kan ses. Fuldstaendig som i Afghanistan. Men når man baerer niqab, så slipper man trods alt for nettet for øjnene; ellers ligner klaededragten fuldstaendig en burka.
fortalt af nogle af de kvinder, der går med burka eller niqab, at de gerne vil tildaekke sig for at ikke tiltraekke opmaerksomhed.
Men er det ikke praecis det, man gør, når man kommer gående ned ad gaden med det mørke stof flagrende på sin krop som et sort spøgelse?
Nu diskuterer politikerne igen på baggrund af dommen fra Menneskerettighedsdomstolen, der blåstemplede Frankrigs burka-forbud, om burkaen også skal forbydes i Danmark. Men hvor stort er problemet egentlig?
regering nedsatte et burkaudvalg, bad man Københavns Universitet om at optaelle disse kvinder. Det viste sig, at tre kvinder i Danmark går med burka, og at der er mellem 150 og 200 kvinder, som har niqab på.
Problemet er ikke saerlig stort, men symbolvaerdien er enorm. Burkaen er en kaempe kontrast til vores kvindesyn, og derfor saetter den så mange følelser i gang hos os alle. Vi har alle en holdning til burka og niqab, til trods for at flertallet aldrig har talt med nogen af disse kvinder eller har set dem i gadebilledet.
opleves burka og niqab som dybt kvindeundertrykkende. Vi kommer ikke uden om, at nogle af disse kvinder bliver tvunget af deres maend til at daekke sig til for omverdenen. Men det er langtfra alle. For eksempel hører det også til sandheden, at langt de fleste, der går med niqab, er konvertitter. Kvinder der er født og opvokset i Danmark, som har danske foraeldre, og som har truffet et bevidst tilvalg.
Det tilvalg har jeg meget svaert ved at forstå.
så, at jeg vil forbyde dem i at gå med fuld tildaekning? Nej!
For mig er det helt afgørende, at også dem, jeg ikke forstår, har frihed til forskellighed. Staten skal ikke blande sig i, hvilken påklaedning den enkelte kvinde skal gå med. Men! Og der er et stort men: Så må den enkelte kvinde også tage konsekvensen af friheden.
Når jeg afleverer mit barn i skole, i daginstitution eller i klub, vil jeg gerne se ansigtet på de voksne, der skal vaere sammen med mit barn.
Når jeg henvender mig til politiet eller bliver syg og skal behandles på et hospital, har jeg samme behov.
Burkaen er en kaempe kontrast til vores kvindesyn
vaere fuldt legitimt for en arbejdsplads at kraeve af sine medarbejdere, at man kan se hinandens ansigter uden at blive skudt i skoene, at man diskriminerer. Derfor er konsekvensen for de kvinder, der tildaekker deres ansigt, at de ikke kan besidde job, hvor der er borgerkontakt. Den pris må kvinderne betale for deres valg. Det kan i mine øjne ikke vaere anderledes.
Jeg tror ikke på, at det vil tjene det danske demokrati, hvis vi med lovgivningen tvinger kvinderne til en bestemt påklaedning. I et demokrati er der plads til uenighed og forskellighed. Vi rykker holdninger med samtale og ikke forbud.
herunder religionsfriheden, gaelder også de mennesker, vi ikke deler Gud eller vaerdier med. Alt andet vil vaere at hoppe med på de populistiske dagsordener og haelde vand på Hizb ut-Tahrirs mølle.
De elsker fortaellingen om, at Vestens demokrati er dobbeltmoralsk, når de rekrutterer unge mennesker til deres kamp mod demokratiet.
Vi skal hverken give efter for friheden til forskellighed eller give dem ammunition til at svaekke vores demokrati.