HVERDAGSDRUK KOSTER ÅRLIGT 3,5 MIA. KR. DE HAR DRUKKET DET S
I MYNDIGHED SLÅR ALARM: Der går alt for lang tid, før alkoholafhaengige kommer i behandling, og det er en stor økonomisk byrde for kommunerne, mener Sundhedsstyrelsen
Bristede familier, selvbedrag og kroppens fordaerv er nogle af de konsekvenser, der rammer de 147.000 danskere, som er afhaengige af alkohol.
Imidlertid anslår Sundhedsstyrelsen, at kun 14.000 af dem er i behandling. Det lave antal skyldes, at alkoholmisbrug fortsat er et dybt tabuiseret emne, som man allerhelst undgår at tage op med kolleger, venner eller familien.
– Det opleves ofte som skamfuldt at tale om alkoholproblemer, og derfor går der alt for lang tid, før vi hjaelper hinanden med at se i øjnene, at der er et problem, som du og familien har brug for hjaelp med at håndtere, forklarer Niels Sandø, der er chefikonsulent i Sundhedsstyrelsen.
– Vi ser ofte, at der går 1012 år, før personer med et stort forbrug kommer i behandling, uddyber han.
Koster milliarder
Ud over de skraekkelige skaebner, der ofte følger med alkoholmisbrug, er overforbruget af alkohol problematisk set i et samfundsøkonomisk perspektiv. En netop offentliggjort undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at alkoholmisbrug i 2014 sammenlagt kostede landets kommuner 3,5 milliarder kroner.
Ifølge undersøgelsen går pengene blandt andet til medfinansiering af sundhedsvaesenet, overførselsindkomster samt personlig og praktisk hjaelp i hjemmet.
Sundhedsstyrelsen påpeger i den forbindelse, at landets kommuner kan spare mange penge ved at saette tidligt ind over for folk med et overforbrug af alkohol.
– Og her er det vigtigt, at de kommunale tilbud indeholder en mulighed for, at hele familien kan blive inkluderet, da det giver de bedste resultater, siger Niels Sandø.
Det er pinligt
Søren Skensved, direktør i Dansk Misbrugscenter, der er landets største private behandlingstilbud til personer med et alkoholmisbrug, mener også, at skammen, der er forbundet med et alkoholmisbrug, afholder personer fra at gå i behandling
– Hvis man ikke kan styre sig selv, er det pinligt, og derfor kan det vaere svaert at indrømme eller se misbruget i øjnene, siger han.
Udfordringen handler mest om at indse, at man har et problem. Derefter bliver det markant lettere at tale om, mener direktøren i Dansk Misbrugscenter.
– Paradoksalt nok er folk glade for at tale om det, når nu de først er kommet i gang med behandlinger, hvor det giver respekt at fortaelle, at man har et alkoholproblem, siger Søren Skensved.
Kommunerne kan spare mange penge ved at saette tidligt ind over for et overforbrug af alkohol
– Jeg har aldrig drukket lidt. Jeg har altid gået efter virkningen, siger den 57-årige skuespiller Allan Olsen, der ikke har indtaget alkohol de seneste 23 år af sit liv.
Den er egentlig enkelt, mener han – man skal blot holde sig fra det.
– Hvis man ikke kan tåle det, og livet bliver noget lort, skal man holde op med at drikke. En dag ad gangen. Vi kan aldrig blive helbredt. Man kan ikke laere at drikke. Man skal helt holde op, siger Allan Olsen.
Som de fleste andre husker Allan Olsen også sin sidste tår alkohol. På vej i bilen mod et behandlingssted tog han den sidste slurk, der skulle vise sig at vaere en snebajer.
– Jeg fik en afgiftning over en weekend og skulle i behandling efterfølgende. Men på vej derhen røg jeg på vaertshus og blev pissesyg, fordi jeg var på antabus.
– Så tog jeg ind på Frederiksberg Centret, der satte mig i døgnbehandling, for jeg kunne ikke vaere i en dagbehandling. Siden da har jeg ikke drukket, fortaeller skuespilleren.