Vaerneret og vaernepligt
En soldat er professionel, den dag hans traening, erfaring og uddannelse matcher de opgaver, han skal løse i krig, understreger Thomas Rathsack.
offentliggør regeringen udspillet til et nyt forsvarsforlig, der skal gaelde fra 2018, hvor det gamle forlig udløber. Det bliver et vigtigt forlig, for vores forsvar er sparet i bund til et niveau, hvor Danmark reelt er ude af stand til at forsvare sig selv.
Vi lever ikke op til vores forpligtelser i Nato, som jeg tidligere har skrevet om her i spalterne, og besparelserne har ramt alle dele af Forsvaret fra kvaliteten af officersuddannelserne til manglende missilkapacitet på vores fregatter.
Dertil kommer håbløst ufrugtbare magtkampe om de resterende, utilstraekkelige midler mellem de tre vaerns ledelser, som alle ønsker sig bedre materiel og større slagkraft.
gamle kollegaer, som stadig er tjenestegørende, er depressionen og mismodet til at tage og føle på. Arbejdsklimaet er elendigt, og moralen under pres.
Derfor er det kaerkomment at høre regeringen love et ’substantielt løft’ til forsvaret i forbindelse med forliget, selv om det stadig er uklart, hvori løftet består. Ifølge flere politikeres er truslerne fra isaer Ruslands cyber-krigsførelse højt på prioriteringslisten.
af moderne krigsførelse og skal tages alvorligt, men det er alt andet lige svaert at forestille sig Danmarks graenser forsvaret af en flok hackere og software-ingeniører i haettetrøjer og hyttesko.
Jeg hører ikke til dem, der tror, at krig er gået af mode, bare fordi vi har vaeret dygtige nok til at opretholde 60 års fred i vores del af verden.
Vi har stadig brug for rigtige soldater med en ordentlig uddannelse og moderne udstyr.
I den forbindelse har flere partier vaeret i medierne med krav om en vaesentlig forøgelse af antallet af vaernepligtige.
om en opnormering til 10.000 vaernepligtige fra de nuvaerende 4200, mens de konservative mener, at 8000 er nok. Min personlige holdning er, at vaernepligten bør afskaffes helt. Antallet af soldater afgør ikke, hvor effektivt Forsvaret er. Det har utallige bondehaere måttet sande igennem historien, når de blev mejet ned af professionelle lejesoldater med ordentlig føring og moderne våben.
Det er kvaliteten af uddannelsen hos officerer og menige samt maengden af traening, der er kernen i en haers evne til at føre krig.
En soldat er ikke professionel, blot fordi han har en funktionaerkontrakt og får løn. En soldat er professionel, den dag hans traening, erfaring og uddannelse matcher de opgaver, han skal løse i krig, og Danmark har brug for professionelle soldater.
Jeg hører ikke til dem, der tror, at krig er gået af mode, bare fordi vi har vaeret dygtige nok til at opretholde 60 års fred i vores del af verden
vi har i Danmark på nuvaerende tidspunkt, er i den forbindelse naermest en joke. Det er en kort smagsprøve på livet som soldat og har i mine øjne først og fremmest symbolvaerdi i forhold til den brede befolkning: Ordet vaernepligt minder borgerne om, at alle våbenføre maend ifølge grundloven er forpligtede til at bidrage til Faedrelandets forsvar.
Hvis vi skal indføre en ordentlig uddannelse på måske 12 måneder for 10.000 vaernepligtige maend og kvinder, bliver det meget dyrt. De penge tror jeg kan bruges mere fornuftig i et veludrustet, fuldtidsprofessionelt forsvar – støttet af de mange frivillige, der gerne vil vaerne om Danmark. Over 90 pct. af de eksisterende vaernepligtige melder sig frivilligt, og den vaerneret skal naturligvis bestå. Mange af vores allierede har afskaffet vaernepligten for laengst – det er på tide, vi følger efter.