EN TIL HVER AF MINE VENNER
I musicalen serveres familiesagaen ligeud ad l landevejen uden forsøg på at skjule ubehageligheder, skriver Bent Falbert i anmeldelsen af den ny musical om Tommy Seebach og hanns familie. Mennesker, Falbert kom helt taet på i Fuglebakkekvarteret på Freder
der, så melodierne blev i hans lille kaelderstudie indspillet på et kassettebånd og ofte sendt med taxi til Keld Heick med et par stikord fra Tommy om det ønskede tema. Så kvitterede driftssikre Keld med en mundret tekst, undertiden samme dag.
Rasmus topper
Rasmus Seebachs succes som sanger, komponist og tekstforfatter har på få år overtrumfet Tommys karriere med storebror Nicolai dybt involveret i alle processerne.
I musicalen serveres familiesagaen ligeud ad landevejen uden forsøg på at skjule ubehageligheder. Det bliver heller ikke glemt, at de to flittige drenge i årevis samlede penge sammen til deres lydstudie ved at gøre rent og rydde op på byggepladser fra tidlig morgen. Den familie har aldrig vaeret bange for at tage fat. Karen havde en årraekke to jobs for at skrabe sammen til, at hun kunne bo med børnene i et mindre hus i Vanløse.
Musicalen kobler behaendigt de to popstjerners liv sammen. Indimellem er vi til små, indbyggede rockkoncerter, hvor publikum synger med på kendte melodier som ’Under stjernerne på himlen’, ’Du er det dejligste jeg har’, ’Det’ gratis’, ’Hip hurra det’ min fødselsdag’, ’Disco tango’ og mange flere.
Talentfuldt hold
Det er et taesketalentfuldt hold unge spillere, dansere og sangere, Fredericia Teater har samlet. Musicalen går grundigt til vaerks med oprulning af familiens historie lige fra Tommys barndomshjem, hans tid i Sir Henry & His Butlers, hans død nummer to på Bakken
– og til Rasmus’ seneste sange. Rejsen gennem Seebach-epoken varer naesten tre timer, men man er glimrende underholdt – fra brede smil til klump i halsen
Jeg er ikke nogen uvildig kritiker. Dertil kender jeg Seebach’erne for godt privat og er måske noget generøs med stjerneuddelingen i premierens anledning: én pr. familiemedlem.
Men netop når man har kendt familien i årtier, er det slående, i hvilken grad det er lykkedes teatret at få de fem hovedpersoner til at ligne virkelighedens Rasmus, Tommy, Karen, Nicolai og Hønse. Ikke kun ved hjaelp af makeup – men også ved, at skuespillerne i detaljer har afluret familiemedlemmernes kropsholdning, gestik og stemmeføring.
Joakim Lind Tranbergs version af Rasmus går så taet på, at man med halvt lukkede øjne tror, man hører manden selv. Pelle Emil Hebsgaard fremstiller Tommys rå, haese stemme, så det er svaert at høre forskel. Nina Maria Schjødt Lybaek-Hansen ER Karen, allerede ved den måde, hun står på.
Og så må jeg ikke glemme den forrygende, opfindsomme lys- og lydsaetning, som overgår, hvad mange større scener praesterer.
Fredericia Teater har gjort det igen. Imponerende.
I musicalen serveres familiesagaen lige ud ad landevejen uden forsøg på at skjule ubehageligheder Man er glimrende underholdt hele tiden – fra brede smil til klump i halsen