MÅLRETTET OG HÅBEFULD

Her og nu ligner Mette Frederiksen landets kommende statsminister. Hun optraeder venligt, reserveret med balance og enkle budskaber.

I naeste måned fylder hun 40, og med to ministerposter og en vellykket start som partiformand er hun klar til naeste udfordring. Den bliver svaerere end de første. Nok er der rødt flertal i de fleste målinger, men valget vindes eller tabes, når valgkampen går i gang, og endnu ved ingen, hvordan Mette vil tackle Løkke eller omvendt. De to mødes stort set aldrig i åbne debatter, bl.a. fordi Løkke har sagt nej.

Det taette samarbejde med Dansk Folkeparti er årets politiske nyhed, men selv om det har skabt ro i Socialdemokratiet om den livsfarlige udlaendingepolitik, har det ikke givet fremgang i målingerne. S står stille, og udsigten til regeringsskifte skyldes først og fremmest fremgang i blokken. Til gengaeld er S det eneste af partierne i rød blok, der henter stemmer over midten. De andre ’stjaeler’ fra Mette F. Det er også et problem.

Og det er et problem, at Alternativet og Enhedslisten samt isaer de radikale bruger flere kraefter på at kritisere S end gå løs på Løkke.

Flytter sig

Forholdet til R bliver saesonens helt store hovedpine for Mette Frederiksen. Morten Østergaards usaedvanlig venlige modtagelse af Løkkes åbningstale viser, at R er i bevaegelse på vej vaek fra S. Man fornemmer, at R er ved at lette anker mod nye mål.

Det var således ret tankevaekkende, at da Løkke havde talt i går, var de første, som snakkede sammen, Mette og Tulle. Resten af rød blok skred bare.

Kommunalvalget bliver formentlig en sejr for S, men problemerne melder sig, når årets mange forlig falder på plads mellem Løkke og DF og indimellem S. Selv om regeringen ikke kommer igennem med sine egne udspil uden meget store beskaeringer, er det trods alt Løkke, der sidder ved rorpinden og sejler i sin retning.

Der er halvandet år til valget, og det er lang tid at holde dampen oppe for et oppositionsparti.

Mette Frederiksen kan ikke leve af at kritisere regeringen og sammen med DF hugge regeringens forslag ned. På et tidspunkt må hun selv spille ud og vise, hvad hun egentlig vil med regeringsmagten, hvis hun vinder naeste valg. Det naeste år bliver meget afgørende for oppositionslederen.