Åge giver fingeren til ungdommen
DA SK7001 LØFTEDE sig fra startbanen i Københavns lufthavn, var SAS-flyet fyldt med VM-drømme.
Taendt af tre sejre i traek til Åge Hareides mandskab, hvor specielt sejren 4-0-sejren over Polen i Parken fik en landsholdsholdsbegejstring til at bryde ud i neonlys over det ganske land.
Den efterfølgende sikre sejr over Armenien lagde yderligere til de heftige VM-drømme. Selv om spillet mod netop Armenien var på det jaevne, viser begejstringen alt om, hvad sejre betyder.
MAN KAN SIGE, at Åge Hareide har vaeret laenge om at finde VM-opskriften. Nordmanden indledte med en charmerende og direkte udgave af 3-5-2, hvor boldbesiddelsen stadig var i hovedsaedet, men uden de nødvendige succeser.
Han endte i en kaos-udgave, hvor lange diagonalbolde fra bagkaeden til knoppen af Andreas Cornelius dikterede naeste skridt. Hårdt tegnet op dog, for der var også masser af andre fine fodboldtegninger i løbet af de to kampe – ikke mindst når Christian Eriksen havde bolden.
Men sat på spidsen var erkendelsen, at Danmark ikke var et boldpoleret Barcelona-mandskab, og klogelig blev spillet indrettet derefter.
Åge Hareide har vaeret laenge om at finde VM-opskriften
ÅGE HAREIDE LAGDE også ud med en stor tro på ungdommen i dansk fodbold, der netop vaeltede flyvefaerdige spillere ud. Viktor Fischer, Riza Durmisi, PierreEmile Højbjerg, Jannik Vestergaard og Andreas Christensen var alle en del af Hareides genopbygningsplan, men kig lige på de seneste landskampe, og alle kan konstatere, at deres roller er minimale.
Landstraeneren sagde så sent som i mandags, at noget af det, man ikke kan købe sig til i fodbold, er erfaring. Det lyder klogt, og resultaterne taler for Hareides synspunkt, som han muligvis også er kommet frem til lidt sent i VM-kvalifikationen.
Det vanvittige eksempel er jo Pierre-Emile Højbjerg, som Åge Hareide også havde umådelig store tanker om.
Det var på mange måder manden, den centrale del af midtbanen skulle bygges op om, og med tårerne ned ad kinderne tog han hele Danmark med storm.
Han stod bare ikke distancen.
KASPER DOLBERG ER uden for nummer i denne sammenhaeng, da han først kom med senere, og ja, vi medier har også en tendens til at hylde det nye, unge og vilde. Indrømmet – og selvfølgelig skal de have chancen, men så skal der også leveres.
Et andet eksempel er Andreas Christensen, der banker paent på til en startplads hos maegtige Chelsea, men på landsholdet må se sig besejret af Andreas Bjelland. En klog spiller, der selvfølgelig nyder godt af at vaere venstrebenet, men ellers frister en tilvaerelse i den naestbedste engelske raekke. Langt fra Chelseas stjernespaekkende trup.
Men erfaring kan altså også noget, Andreas Bjelland var bundsolid i de seneste landskampe, og det har Åge Hareide set.
Forhåbentlig glemmer han ikke fornyelsen og det med at give de unge spillere en chance.
Men indtil videre er Hareides ungdomsrevolutionen aflyst.