HJAELP EN BROR

Slyngelstuen har modtaget en telefonbesked – formentlig fra en celle-phone: Hva’ så, slyngelbrødre. Sygt navn, I har der.

Jeg har brug for et godt råd. Sagen er – skåret helt igennem ribbenet – at jeg har et monster-problem.

Jeg har en masse mindre brødre her i Danmark, som jeg vejleder i, hvordan man driver handel og opfører sig på gaden.

Men nu vil nogle fesne faetre, anklagere og politikere, smide mig ud. Til Pakistan, mand!

Fordi jeg har sagt til en panser, at han skal passe på sig selv og sin ryg. What the fuck er der galt i at ønske en anden mand et godt helbred?

Hvis det skal vaere en trussel, så kommer de sgu til at bygge mange faengsler.

Jeg har altså ikke vaeret i Pakistan, siden jeg var knaegt. Det er ikke lige mig, for jeg forstår ikke, hvad de siger, og deres veje er bulede.

Min advokat har vaeret rigtig flink til at få mig af krogen, men nu skal vi i landsret og højesteret og alt det der, og jeg er ikke vild med det. Så hellere stå en mørk aften i Mjølnerparken uden vest.

Hvad skal jeg sige til de dommere? Salam Shebi

Hej Shebi Du skal først og fremmest vaere loyal over for din familie. Isaer den del, der stadig bor i Pakistan. God tur hjem. Slyngelstuen