’Snemanden’ er årets største filmflop

Det er desvaerre blot endnu en ligegyldig seriemorder-film med et ultratyndt plot

Instr.: Tomas Alfredson Medv.: Michael Fassbender, Rebecca Ferguson, Charlotte Gainsbourg, Val Kilmer m.fl. 119 min. Premiere 12. oktober i 101 biografer landet over Jeg må blankt erkende, at 'Snemanden' var en af de mainstream-film, jeg havde glaedet mig mest til i år.

Ikke fordi jeg har laest Jo Nesbøs krimi, der danner forlaeg, men fordi den svenske instruktør Tomas Alfredson kommer med et par fremragende film i bagagen – bl.a. den genrefornyende vampyrfilm 'Lad den rette komme ind' (2004) og John le Carré-filmatiseringen 'Dame, konge, es, spion' (2011). Men også fordi hovedrollen bliver spillet af den normalt altid sevaerdige Michael Fassbender.

At Charlotte Gainsbourg har en birolle, traekker heller ikke ned på forventningsfronten. Ej heller et gensyn med en grotesk udseende Val Kilmer.

Men når man ser frem til noget, risikerer man jo samtidig at blive skuffet.

Og det er desvaerre tilfaeldet med 'Snemanden', som i den grad underpraesterer. Første forhindring er, at historien udspiller sig i Norge – primaert Oslo og Bergen. Og da locations spiller en ganske vaesentlig rolle her, er det altså staerkt distraherende, at der konsekvent tales engelsk filmen igennem.

Giver ikke mening

Det er selvfølgelig spillereglerne i en international storproduktion, men så gør man jo ofte det, at man flytter handlingen til et sted, hvor det giver mening, at man taler engelsk.

Det har man besynderligt nok ikke fundet nødvendigt her.

Men det havde man måske alligevel kunnet leve med, hvis historien nu havde fanget en så meget ind, at det blot havde vaeret en detalje. Det gør den ikke.

Er man i forvejen familiaer med universet om den fordrukne politimand Harry Hole, er det måske nemmere at engagere sig, men som nytilkommen savner man udpraeget baggrund og dybde i karaktererne, som her blot bliver marionetter i et plot.

Oven i købet i et ikke saerlig originalt eller veltaenkt plot, der blot er endnu en rutinepraeget variation over det fortaerskede seriemorder-tema tilsat endnu en tynd gang lommepsykologisk fernis om en traumatisk barndom.

Hvad der plager den fordrukne Harry Hole, bliver vi heller ikke meget klogere på, og Fassbender går derfor blot rundt med et tomt stirrende blik som et af filmens talrige postulater.

Helt ligegyldig

Bevares, billedsiden med et sneindhyllet Norge er virkelig flot, men det er ligesom ikke rigtig nok, når alt andet halter. (Endnu) en af den slags film, der er fuldstaendig ligegyldig, i det sekund morderen er afsløret.

Og har man allerede gaettet det undervejs, er der altså langt til mål. Øv.

'Snemanden' laegger i sidste scene op til en fortsaettelse. Det behøver I nu ikke spilde hverken jeres eller vores tid med.