Hvor mange er de
Efter 20 års uforsonlig indvandrer-debat er der efterhånden opnået nogenlunde enighed om, at ’antallet betyder noget’ for integrationen af muslimer i Danmark. Dermed er det afgørende at kende antallet, ikke sandt?
Alligevel har Danmarks Statistik ikke tallet, og ingen synes at ville foretage en officiel optaelling. Men det er måske heller ikke nødvendigt, for gennem årene 2001-2016 er der trykt mere end 500 artikler i danske aviser, hvor journalister på forskellige dagblade, praester og biskopper, politikere på tvaers af partier, blå og røde debattører, forskellige forskere, forfattere og imamer samt repraesentanter for en raekke forskellige foreninger alle oplyser, at der er ’omtrent 200.000 muslimer i Danmark’.
Lige så meget som ’antallet betyder noget’, lige så lidt betyder 15 års asyl-indvandring, familiesammenføringer og børnefødsler åbenbart for antallet. Jeg må desvaerre give Asger Aamund ret, når han siger, at det er studenter og kolbøtter, som styrer vores land.
Alt kommer bag på vores politikere (de er hele tiden bagud), og der laves lov efter forseelser/forbrydelser/ svindel osv. Vi har ingen lovgivning, som forhindrer eller minimerer det, hvilket var det, som de folkevalgte burde tage sig af.
At vi kun skulle bruge 33 milliarder kr. på de fremmede, er jo bare et skud i luften for at lukke munden på den type som mig og andre, der har fået nok. For det passer jo ingen steder, og Inger Støjberg ved det.
Der svindles, bedrages og lyves, så det er en sand fornøjelse, og de griner os lige op i hovedet, og så bruger Folketinget tid på burkaforbud (179 folkevalgte i to dage svarende til et års arbejde for et medlem, skamfuldt), mens der foregår moms- og skattesnyd, socialbedrageri, som blandt andet i tilfaeldet ’Levakovic-familien’. Det er jo utroligt, hvad det er lykkedes den familie at få ud af kontanthjaelpen. Villa, store biler, og så går de jo heller ikke klaedt i det billigste tøj.
Der svindles, bedrages og lyves, så det er en sand fornøjelse, og de griner os lige op i hovedet
Allan Olsson mener, at der er topchefer/direktører i kommunerne, der ikke er deres job vaerdigt.
kunnet se, at der er noget galt, når almindelige danske arbejdere, som baerer en stor del af byrden her i samfundet, ikke gennem et helt liv har haft mulighed for at anskaffe sig en Audi, BMV eller Mercedes og må stå på sidelinjen og se på, at rigtig mange af de fremmede kører rundt i disse biler i millionklassen.
Hvornår er det nok? Det er jo desvaerre ikke et nyt faenomen. Det startede jo allerede i 80’erne, og jeg må desvaerre sige, at de folkevalgte har sovet i timen.
Der er så mange sorte
penge i dette samfund, at en pengeombytning ville vaere på sin plads. Så er der nemlig nogen, som skal stå til regnskab for, hvor de har pengene fra. Det er jo pudsigt, at naesten alle fremmede betaler med kontanter, mens danskerne bruger dankort eller andet betalingsmiddel,
Men ikke nok med, at de fremmede stjaeler med arme og ben – de danske topchefer/direktører inden for stat og kommune holder sig heller ikke tilbage. Ud over høj løn får de lukrative aftraedelses-ordninger m.m.,
og det misbruges i den grad, det er jo ikke ordninger, som direktørerne i kommunerne selv har fundet på. Der må vaere nogen i kommunerne, som ikke er deres job vaerdigt, for hvis man kan sidde og disponere over borgernes penge på den måde, burde man smides på porten og selvfølgelig uden nogen form for aftraedelsesløn eller ordning.
Husk at se programmet ’De dyre direktører’ på mandag på DR1 kl. 20.45.