SKULLE DE HAVE
De seneste år er adskillige kriminelle udlaendinge sluppet for at blive udvist af de danske domstole med henvisning til, at det ville stride i mod Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention og praksis hos Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg.
Nu konkluderer to undersøgelser fra den juridiske taenketank Justitia og Institut for Menneskerettigheder imidlertid, at EMD i højere grad er villige til at udvise personer, der har begået alvorlig kriminalitet, end domstolene herhjemme er.
En af de mest omdiskuterede sager er om sigøjnerbossen Gimi Levakovic. I landsretten og senere Højesteret slap han for udvisning med henvisning til, det ville stride imod konventionen, men ifølge direktør i Justitia, Jacob Mchangama, har der vaeret sager for EMD, der er sammenlignelige med Gimis, hvor man fastholdt, at en udvisning var i orden.
– De nyeste domme fra Menneskerettighedsdomstolen peger på, at man har givet staterne større mulighed for udvisninger. Derfor kan man ikke udelukke, at Danmark kunne have fået medhold hos domstolen, hvis man havde udvist Levakovic, og sagen var endt der, siger han.
Påfaldende
Jacob Mchangama fremhaever også sagen med bandelederen Shuaib Khan, der i byretten slap med en betinget udvisning. Statsadvokaten har netop besluttet at anke sagen til landsretten.
– Det er vigtigt, at den sag nu bliver prøvet ved en højere Institut for Menneskerettigheder gennemgik i deres analyse ca. 400 afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen, Højesteret, Østre og Vestre Landsret, mens Justitia har set på Menneskerettighedsdomstolens over 50 domme om retten til privat- og familieliv i sager om udvisning af kriminelle udlaendinge de seneste ti år.
retsinstans, siger han.
Institut for Menneskerettigheder konkluderer i en analyse, at specielt landsretterne herhjemme ser ud til at have en anden praksis end EMD, når det gaelder udvisning af udlaendinge, der enten er født i Danmark eller indrejst i landet som barn, og som ikke har stiftet familie.
EMD har de sidste 20 år behandlet 17 sager i denne personkategori og accepteret udvisning i samtlige sager med mere et års faengsel (bortset fra helt saerlige sager om mindreårige, red.). Omvendt har Østre- og Vestre Landsret de sidste seks år afvist at udvise otte personer i samme kategori, der var dømt mellem et til tre års faengsel – og syv i sager, hvor der var givet mellem tre og syv års faengsel.
– Navnlig landsretternes praksis i sager med faengsel fra to år til mere end fem års faengsel er saerdeles påfaldende set i lyset af Højesterets og Menneskerettighedsdomstolens praksis i sammenlignelige sager, siger direktør i instituttet Jonas Christoffersen.