Støjberg kan blive første gaest i Folketingets nye ’vidneskranke’

er ved at gå ud af sagen om barnebrudene, er integrationsminister Inger Støjberg endnu ikke sluppet af krogen. Blodet i sagen er nu ved at størkne, men det er stadig ondt.

Timelange samråd i Folketinget før og efter sommerferien har ikke aendret oppositionens opfattelse af, at den benhårde Inger Støjberg har begået et alvorligt brud på loven om ministeransvar og dermed i princippet styrer mod en rigsretssag.

Problemet er bare, at oppositionen ikke kan skaffe beviser for denne mistanke. Embedsvaerket er lukket som en østers, og ministeren holder, trods de timelange afhøringer, fast i sin afvisning af, at der skulle vaere sket noget ulovligt.

sluttede det endeløse tovtraekkeri igen uafgjort, men med en ny markant melding: Oppositionen er så rasende, at man efter et eventuelt regeringsskifte efter naeste valg vil forlange en uvildig undersøgelse med afhøring af politikere og embedsmaend, hvor det under vidneansvar endeligt skal fastslås, om Støjberg har overtrådt loven. Er svaret ja, vil naeste skridt vaere en rigsretssag eller en kaempenaese.

Det er en trussel, som formentlig ikke holder den robuste Inger Støjberg søvnløs om natten. Også inden valget i 2011 truede den davaerende S-opposition med fire-fem dommerundersøgelser, men da først Thorning havde sat sig i Statsministeriet, blev det hele fejet ind under gulvtaeppet, alt blev glemt, og den eneste undersøgelse var SF’s krav om monsterkommissionen, der skulle kulegrave Danmarks krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan. Det endte som en ren skandale uden resultat. Kommissionen arbejdede langsommere end en lam snegl. Så da Løkke tog over i 2015, blev kommissionen lukket ned og sendt hjem uden tak.

Udvalget består ikke ligefrem af den juridiske revolutions fortrop

for det kan sagtens gå på samme måde efter naeste valg. Men det er klart, at udsigten til en undersøgelse har sat embedsmaendene i alarmberedskab. De risikerer nu at blive halet ind til en undersøgelse om et par år. Der vil med garanti vaere en del chefer, der gemmer dagbøger og notater fra forløbet til muligt senere brug i vidneskranken. Disse dommerundersøgelser har det jo med at koste embedsvaerket dyrere end politikerne.

En helt anden og ny udgang kan blive, at Inger Støjberg får den tvivlsomme aere at blive premieregaest, når Folketinget inden for det naeste år formentlig beslutter en helt ny form for undersøgelseskommission eller udvalg, som Politikerne vil utrolig gerne vide, om Støjbergs embedsmaend har samme opfattelse af forløbene i ministeriet, som hun har. skal bryde med de seneste mange års meget kostbare, langsomt arbejdende og tunge dommerundersøgelser. Et parlamentarisk udvalg, som selv står for afhøringen af ministre og embedsmaend, der har rodet sig ind i noget snavs.

et ekspertudvalg, som skal undersøge, om der er andre måder at gennemføre undersøgelser på end hidtil.

Formand er højesteretsdommer Jens Peter Christensen, og medlemmerne er alle de tunge drenge fra de juridiske fakulteter, dommerforeningen, Djøfs offentlige chefer plus ministerierne. Ikke ligefrem den juridiske revolutions fortrop, men derimod kyndige og erfarne folk, der vaegter retssikkerhed og grundighed tungt. Så tungt, at det tager meget lang tid.

Problemet er bare, at Folketinget nu snart gerne vil i gang. I juli udvidede regeringen kommissoriet for det oprindelige udvalg.

Man vil have klar besked om alternativerne til dommerundersøgelser herunder muligheden for parlamentariske undersøgelsesformer.

Folketingets formand, Pia Kjaersgaard, laenge arbejdet hårdt på med opbakning fra Folketingets praesidium. Folketingets partier vil gerne snart se et oplaeg til, hvordan man f.eks. i form af et nyt folketingsudvalg med tilknyttede eksperter kan gennemføre undersøgelser af ministres gøren og laden. Støjberg-sagen kunne sagtens blive prøvesag nummer et. Hvis ikke udvalget kan udvikle en model, må Folketinget selv i gang, er holdningen hos mange politikere.

hidtil vaeret spørgsmålet om adgangen til at afhøre embedsmaend. Her kaemper Djøf og dommerne for, at der må vaere rene linjer. Man kan ikke bare forlange, at embedsmaend skal vidne ’imod’ deres ministre over for et udvalg i Folketinget. Og hvad er deres retssikkerhed i forhold til sådanne undersøgelser? Ministrene står jo til ansvar over for Folketinget, men hvad med embedsmaendene?

Indvendingen mod de parlamentariske undersøgelser er derfor retssikkerheden.

Men den sang har Folketinget bare hørt lidt for laenge. Nu vil man have svar på, hvordan man kan lave disse undersøgelser i Folketinget – og ikke hvorfor det ikke kan lade sig gøre.

Folketingets udvalg indkalde en minister til samråd. Udvalget kan krydsforhøre ministeren, men ikke embedsmaendene.

Det er den adgang, mange i Folketinget vil have aendret. Eventuelt kan en sådan parlamentarisk afhøring danne grundlag, når Tinget skal vurdere, om der er basis for en egentlig dommerundersøgelse. Altså som en slags forundersøgelse.

Støjberg-sagen ville egne sig perfekt som prøve på denne ordning. Ministeren gider politikerne ikke rigtig høre mere på. Men de vil utrolig gerne vide, om hendes embedsmaend har samme opfattelse af forløbene i ministeriet som hun. Hvem sagde hvad til hvem og hvornår? Traf Inger Støjberg med åbne øjne en ulovlig beslutning? Hvad mener kontorchefer og afdelingschefer om det?

Måske kan Inger Støjberg ikke sove helt så roligt.