Hvad med balancen, Karen?

du ikke en klumme om, hvor du som kvindelig chefredaktør står i hele den #MeToo-debat, spurgte en (mandlig) kollega.

Jo, det kan jeg da godt, men den kommer først og fremmest til at handle om, hvordan jeg forholder mig journalistisk, og i nøgtern journalistik må det helst ikke handle om, hvorvidt man er kvinde eller ej.

Journalistisk er #MeToo-kampagnen nemlig svaer nok i sig selv.

For hvordan fortaeller vi om alle de kvinder, der står frem med historier om graenseoverskridende seksuel opførsel, chikane eller ligefrem overgreb og voldtaegt, når vi ikke har mulighed for at søge dokumentation for påstandene?

Nogle af os er journalister, og vi er sat i verden for at stille spørgsmål. Når vi ikke kan komme til det, bliver det svaert

verdensstjernen Björk kunne vi spørge von Trier og Peter Aalbaek Jensen. Men i langt de fleste af de sager, der kommer frem på sociale medier i disse dage, er der tale om anklager mod anonyme, så her kan vi ikke høre den anden part.

Der er i høj grad tale om sager, som ikke er anmeldt, for mange er nervøse for den sociale konsekvens og har båret rundt på en grum hemmelighed i årevis. #MeTookampagnen kan bidrage til, at det er okay at fortaelle åbent om kraenkelserne, sagde leder af Center for Seksuelle Overgreb Hanne Baden Nielsen forleden til Ekstra Bladet.

et sympatisk projekt, som blev sat i verden for ti år siden og har fået ny luft efter sagen om den amerikanske filmproducent Harvey Weinstein. Hvem er man så at skulle saette spørgsmålstegn ved alle disse historier, som det har kostet dyrt at baere rundt på alene, og som det nu koster en del mod at stå frem med?

Nogle af os er journalister, og vi er sat i verden for at stille spørgsmål. Når vi ikke kan komme til det, bliver det svaert. På Ekstra Bladet har vi valgt at bringe flere af de staerke historier om overgreb fortalt af kvinder. Vi har sat dem ind i en sammenhaeng for at beskrive #MeToo-faenomenet, og vi har åbent skrevet, at vi ikke har afprøvet påstandene.

Og for nu at vende tilbage til indledningen på denne klumme så har jeg da også spurgt mig selv, om jeg er helt nøgtern journalistisk, eller om jeg er mere optaget af sagen, fordi jeg er kvinde.

Som en anden kollega sagde, da han stak hovedet ind på kontoret forleden: Ballade om kvindelandsholdet og kvinder mod sexchikane – kan du holde balancen, Karen?

Jeg prøver.

fra en af vores klummeskribenter forleden. Juristen, radiovaerten og bloggeren Nima Zamani vovede pelsen og skrev, at selv om alle skriver #MeToo, så ved ingen, om Harvey Weinstein er skyldig i alt det, han bliver anklaget for. Nima har en ren juridisk klar pointe, som jeg synes er central at få med i det store billede.

Flere i kommentarsporene tog ham det ilde op, men hans egentlige aerinde var, at vi i følelsernes vold ikke må glemme oplysningsidealerne.

Jeg kender Nima og ved, at hans hjerte er varmt. Derfor er han velkommen til at holde mit hoved koldt.