LEV LAENGE – PÅ VAND
Spis mindre, og lev laengere. Faerre kalorier forlaenger levealderen, og vandfaste er den ultimative teknik til at få fornyet livskraft
Aldrig før har duften af friskpresset appelsinjuice vaeret så forførende, som den dag jeg afsluttede en to ugers vandfaste. Taenderne løb i vand, og forventningens glaede var enorm, mens jeg med min manuelle juicer pressede den gyldne saft ud af appelsinerne. Og juicen skuffede ikke. Smagsløgene jublede allerede ved første tår, og kroppen maerkede en opløftende følelse, som om der var blevet taendt for en stikkontakt, der lyste hele kroppen op og fyldte den med vitalitet.
I LØBET AF
de to uger kun på vand havde både krop og sind vaeret igennem en stor omstilling. Jeg gik fra at spise cirka 3000 kalorier om dagen til ikke at spise overhovedet, og det havde en maerkbar effekt. Reaktionen aendrede sig, som dagene gik. De første par dage var de svaereste; her skulle kroppen skifte gear og tilpasse sig de nye omstaendigheder, og hovedet skulle vaenne sig til bare at slappe af og acceptere betingelserne uden at gribe ud efter mad eller andre aktiviteter, når tankerne blev rastløse og fantaserede om mad.
ET VIGTIGT
element af vandfaste, som ofte bliver overset, er de psykologiske og emotionelle aspekter. Ved at undlade at spise giver vi plads til, at ting, der ligger under overfladen – både fysiske, mentale og følelsesmaessige – kan frigives. Derfor er det bedst at foretage sig så lidt som muligt imens og fokusere på at maerke det, der dukker op. Ubehaget er midlertidigt, både det fysiske, mentale og følelsesmaessige, og det er bare en del af en udrensningsproces.
DEN MENNESKELIGE
krop har udviklet sig igennem årtusinder til at gå i lange perioder uden mad, så bare rolig, du er ikke ved at dø i løbet af få dage, selv om det føles ubehageligt. Langt de fleste kan overleve i flere uger uden at spise. I 1966 levede en mand ved navn Angus Barbieri i hele 382 dage uden at spise. Det eneste, han indtog, var vand, vitaminer, te og lidt maelk i ny og nae. Han er et ekstremt eksempel, og kun de faerreste vil få et positivt resultat ud af at holde sig fra mad i over et år. Men han er et eksempel på, hvor vild kroppen er, og hvilke potentialer der ligger gemt.
JEG ANBEFALER
ikke at springe ud i en laengere vandfaste uden at vaere forberedt og opmaerksom på faresignaler. I de fleste tilfaelde kan kroppen sagtens håndtere de udfordringer, der dukker op, men har man en svag krop, bør man kun faste i laengere tid under tilsyn af en laege, så f.eks. blodtryk og blodsukker kan følges. Det er også bedst at have praktiske ting som tøjvask, oprydning osv. fejet af vejen, så man kan fokusere på fasten. Formålet med fasten er at give krop og sind en velfortjent ferie.
NÅR VI SPISER,
saetter vi kroppen på arbejde. Maden skal tygges og nedbrydes, optages og fordeles rundt i kroppen, mens en masse biprodukter skal fjernes. Det kraever energi, og derfor er kroppen nødt til at bruge ressourcer på fordøjelsen. Derudover er meget af det mad, vi spiser, decideret dårligt for kroppen, så den skal også bruge kraefter på at bekaempe det. Eksempelvis stimulerer stegte olier, raffineret sukker og kød, som de fleste af os indtager dagligt, blandt andet immunforsvaret til at danne betaendelse. Det samme gaelder overspisning, der øger både blodtryk og blodsukker og forvirrer stofskiftet. Immunforsvaret skal vaere
Smagsløgene jublede, og kroppen maerkede en opløftende følelse, som om der var blevet taendt for en stikkontakt, der lyste hele kroppen op og fyldte den med vitalitet
på vagt på grund af de skadelige stoffer, der enten kommer direkte fra maden eller indirekte fra de bakterier, som maden kultiverer i tarmen. Når kroppen har så travlt, hver gang vi har spist, er den nødt til at nedprioritere andre fysiologiske processer.
FORDØJELSEN AF MAD er naturligvis nødvendig for vores overlevelse, uanset hvor meget det taerer på kraefterne. Ligesom de fleste af os knokler 37 timer om ugen for at tjene til dagen og vejen, spiser og fordøjer vi mad for at samle ressourcer til alle de livsvigtige processer, der foregår i cellerne. Men ligesom overarbejde og nedslidende jobs kan føre til stress og andre sygdomme, så kan overspisning og dårlig mad gøre det samme.
NÅR KROPPEN FÅR
ferie fra fordøjelse, får den tid og overskud til at arbejde andre steder. Vandfaste er en glimrende teknik til at give et udkørt immunforsvar ny styrke. Undersøgelser har vist, at vandfaste saenker niveauerne af hvide blodceller, hvilket er en klar indikator på mindre betaendelse. Og ikke nok med det, så stimulerer vandfaste også aktiveringen af stamceller, som danner blod- og immunceller, der agerer nye og kampklare tropper til immunforsvaret. Studier har vist, at mus udsat for kemoterapi kan få genopbygget immunforsvaret, efter at det har vaeret ødelagt af kemoen. Og på gamle mus afvaerger faste den svaekkelse af immunforsvaret, som normalt er forbundet med alderdom. Netop den fornyende effekt på immunforsvaret er en af hovedårsagerne til, at faste er forbundet med øget levealder.
HVIS VI BETRAGTER
vandfaste som en kombination af ferie og hovedrengøring i kroppen, er det ikke så overraskende, at studier finder gavnlige effekter af faste mod skavanker som type 2-diabetes, ufrugtbarhed, overvaegt, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom og kraeft. Alle disse sygdomme bunder primaert i, at kroppen bukker under for den stress, som vi konstant udsaetter den for med en dårlig livsstil. Hvor udkørte ville vi ikke vaere, hvis vi aldrig holdt fri fra arbejde? Og hvordan ville vores hjem ikke se ud, hvis vi aldrig gjorde rent? Ifølge et spaendende studie gør vi også rent i tarmen, hvor en uges faste resulterede i faerre dårlige bakterier og større diversitet af gode bakterier hos overvaegtige personer.
I DEN TRAVLE
hverdag kan det vaere svaert at finde tid og ro til en vandfaste. Den gode nyhed er, at vi kan opnå mange af de samme gunstige effekter ved at forstå principperne. Ved at give fordøjelsessystemet mere ro i hverdagen, giver vi kroppen mulighed for at forny og vedligeholde andre systemer, f.eks. immunforsvaret. Fordøjelsen får ro, når vi spiser faerre måltider og indtager letfordøjelige fødevarer som frugt og smoothies. Faste behøver heller ikke vare i flere dage, en enkelt dag om ugen eller om måneden, hvor vi undlader at spise, vil også vaere gavnligt.
EFTER TO UGERS
vandfaste følte jeg mig staerkere, lettere og mere tilpas i kroppen. Da fasten var afsluttet, kunne jeg løbe laengere og hurtigere med mere kraft i benene, og jeg kunne tage flere armbøjninger og pull-ups end før. Styrken kom selvfølgelig ikke af mere muskelmasse, men fasten havde givet min krop mulighed for at fjerne ’blokeringer’ og øge vitaliteten. Det var, som om der var åbnet op for bedre kommunikation mellem cellerne. Det mest bemaerkelsesvaerdige var, at jeg umiddelbart efter fasten bare ved at drikke en liter friskpresset appelsinjuice kunne tage flere pull-ups end før fasten. Én liter appelsinjuice på to uger, og jeg havde styrke til at haeve mig selv 15 gange.
OG SÅ ER DER
en ekstra bonus ved at vandfaste. Maden smager ekstraordinaert godt lige efter; smagsløgene er skaerpet. En af mine venner hadede tomater, indtil han som det første efter en uges faste spiste en tomat. Nu elsker han tomater. Så det er et smart trick til at overkomme kraesenhed. Hvis der findes en sund madvare, som du gerne vil kunne spise, men ikke kan døje, kan du passende prøve at spise den lige efter en vandfaste.