HEMMELIGE JFKFILER FRIGIVET
Naesten 3000 papirer er blevet offentliggjort, men konspirationsteorierne lever videre
Praesident Kennedy vinker, mens han kører gennem Dallas med hustruen Jackie ved sin side. Få sekunder senere falder skuddene. 54 år. Så lang tid er der gået, siden den amerikanske praesident John F. Kennedy blev skudt og draebt på åben gade i den amerikanske by Dallas i delstaten Texas.
Kongressen i USA besluttede 26. oktober 1992, at alle dokumenter vedrørende JFK’s snigmord skulle offentliggøres om 25 år. Natten til fredag skete det så, men Donald Trump trak i håndbremsen kort inden. I første omgang meldte Trump ud, at han ville offentliggøre samtlige dokumenter, men han har siden trukket i land af hensyn til den nationale sikkerhed.
Intet andet valg
– Jeg har intet andet valg, skriver Donald Trump, ifølge Associated Press.
Dermed vil omkring 800 dokumenter fortsat vaere hemmelige for offentligheden, og den håndtering overrasker USA-ekspert Anders Agner Pedersen.
– Noget af de mest bemaerkelsesvaerdige er rent faktisk Trumps håndtering. Han havde meldt ud, at alle dokumenter ville blive offentliggjort, men så lavede han lige en håndbremsevending. Allerede tidligere havde der vaeret modstand fra efterretningstjenester, det har Trump ignoreret, men han trak alligevel i land, siger Anders Agner Pedersen til Ekstra Bladet.
– Det er måske en kombination af, at han har talt lidt over sig, og han ikke har vaeret tilstraekkelig bevidst om modstanden fra efterretningstjenesterne om at offentliggøre disse ting. Det betyder jo bare, at konspirations-teoretikerne har fået ny benzin, fordi folk stadig ikke må se dokumenterne. Det skaber en masser usikkerhed, selv om praesidenten sagde det modsatte inden, siger Anders Agner Pedersen til Ekstra Bladet.
CIA og mafiaen
I dokumenterne er det kommet frem, at CIA havde fremskredne planer om at betale mafiaen 150.000 dollars for at tage til Cuba og draebe Fidel Castro, Raul Castro og Che Guevara. Angivelig henvendte CIA sig til mafia-bossen Sam Giancana for at få ham til at snigmyrde Cubas praesident. Samtidig beskriver et andet dokument, at Netop offentliggjort dokument, der citerer davaerende FBI-chef J. Edgar Hoover.
USA forsøgte at etablere et dusør-system, hvor de ville betale lokale cubanere for at draebe kendte kommunister. JFK satte en stopper for det hele.
Sovjets teori
Da JFK blev skudt, var den kolde krig i fuld gang. Derfor fulgte Sovjetunionen naturligvis også drabet på JFK helt taet. Et dokument afslører, at FBI-direktør J. Edgar Hoover sendte et notat til Det Hvide Hus med følgende besked om Sovjets teori:
– Ifølge vores kilder tror lederne i kommunistpartiet i Sovjetunionen, at en velorganiseret
gruppe på den yderste højrefløj draebte JFK i et forsøg på at lave et statskup. De virker meget overbeviste om, at det ikke bare var en mand, der stod bag, skrev FBI.
Det mystiske opkald
En reporter fra Cambridge News har aldrig oplevet noget lignende, står der i et af dokumenterne. Her står der, at den britiske avis modtog et mystisk opkald, 25 minutter før JFK blev skudt. Her fortalte manden i den anden ende af røret, at der snart ville ske noget ’meget stort’, og så blev praesidenten skudt Her ses en liste fra det amerikanske National-arkiv over de dokumenter, der netop er offentliggjort.
kort efter. MI-5 i Storbritannien har efterfølgende undersøgt opkaldet, men har aldrig fundet frem til personen, der stod bag.
Dødstrussel
Efter drabet på JFK blev Lee Harvey Oswald anholdt og sigtet for drabet, men han blev selv myrdet, inden politiet nåede at stille ham for en dommer. Men nu afslører et dokument, at det måske kunne vaere undgået. Et dokument afslører, at FBI vidste, at der var indtelefoneret en dødstrussel rettet mod Lee Harvey Oswald. Men politiet i Dallas kunne angivelig ikke
KGB-agenten
Der er flere dokumenter, der involverer russerne. Ifølge CIA befandt Lee Harvey Oswald sig på den sovjetiske ambassade i Mexico 28. september 1963 sammen med Valeriy Vladimirovich Kostikov. FBI har senere identificeret ham som KGB-agent. Det kom også frem, at Oswald ringede til ambassaden og spurgte om ’der var nyt vedrørende telegrammet i Washington’.