Slap nu af med den Jonatan Spangforargelse

Anna Mee Allerslev fik et par alternative spørgsmål fra salen under sit pressemøde forleden.

sekunder, da komikeren Jonatan Spang og hans makker stillede spørgsmål til den afgående borgmester Anna Mee Allerslev på et 15 minutter langt pressemøde.

Mere skal der åbenbart ikke til for at hidse den herskende medieklasse op.

’Han bruger lejligheden, tiden og opmaerksomheden til at spørge den detroniserede borgmester, hvad hun synes om frysemad’, skrev Berlingskes chefredaktør Tom Jensen forarget på Facebook.

at bemaerke, at frysemad ikke er irrelevant i sammenhaengen. Det refererer til Anna Mee Allerslevs meget omtalte kampagnevideo, som blev lanceret, mens møgsagen om bryllupsfesten på rådhuset var på sit højeste.

Tom Jensens eget medie skrev tidligere på ugen bl.a. sådan her i en historie om videoen: ’Berlingske har spurgt beskaeftigelsesog integrationsborgmester Anna Mee Allerslev, hvad tanken bag videoen er, og hvorfor københavnerne skal vide, at hun spiser en del frysemad.’

og Jonatan Spang var altså ude i det samme aerinde. Nemlig at forholde sig kritisk til de pjattede spørgsmål, som Allerslevs kampagnemedarbejdere stillede midt i krisen. Da Jonatan Spang på pressemødet spurgte, om Allerslev bedst kan lide ’Sex and the City’ eller ’Game of Thrones’, var det også med et direkte citat fra videoen.

Chefredaktør på Altinget Jakob Nielsen mener, at spørgsmålene fra Spang og hans makker kan have ’alvorlige konsekvenser for samarbejdet mellem politikere og presse’.

Rolig nu, Nielsen. ’Samarbejdet’ mellem politikere og presse har godt af at blive udfordret med jaevne mellemrum.

af politiske journalister går taet op og ned ad politikerne hver eneste dag. Adskillige journalister har valgt at laegge den kritiske tilgang fra sig, er hoppet over på den anden side og er blevet spindoktorer og rådgivere for magthaverne. Det er et langt større problem for den politiske daekning, end at 37 sekunders pressemødetid bliver udnyttet af politiske satirikere.

Forfatteren og antropologen Dennis Nørmark skrev i Politiken for nylig, at han efterhånden synes, at satirikere daekker politik bedre, netop fordi de ikke er indspiste med politikeren.

er heldigvis i sig selv vidnesbyrd om, at den kritiske politiske journalistik trods alt stadig lever og ånder i bedste velgående. Derfor må journalister også kunne finde overskuddet til at rumme andet end sig selv og en fasttømret koreografi for, hvordan tingene må foregå journalister og politikere imellem.

Kvaliteten i de ’rigtige’ journalistiske spørgsmål på pressemøder kan sådan set også vaere svingende og til tider irriterende lange for andre kolleger, som ikke kommer til orde. Det er vilkårene.

’Samarbejdet’ mellem politikere og presse har godt af at blive udfordret

Og det gaelder i saerdeleshed min kollega Jens Grund fra BT, som skrev på Twitter:

’To ’journalisters’ satire-forsøg var respektløst både over for Allerslev i en svaer situation …’

Come on, Grund. Det er, som om du bliver bange for din egen skygge. Du bør blot vaere stolt over dit medies afsløringer i sagen om borgmesterens bryllupsfest.

Se pressemødet igen. Anna Mee står rank og tager det i stiv arm. Selvfølgelig er hun presset. Det er en ufed situation, men hun klarer den imponerende professionelt. Og bemaerk, at det sammenbidte udtryk faktisk løsner sig i et smil ved ’Sex and the City’-spørgsmålet.

I interviewet med Berlingske forleden om kampagnevideoen sagde hun, at der skal vaere plads til humor i politik.

Lad mig tilføje: Det skal der også i journalistik.