Den var ALDRIG gået på Borgen
den store bryllupsfest på Københavns Rådhus, der faeldede den radikale borgmester Anna Mee Allerslev. Vist kan man diskutere det moralske og rimelige i den sag, men så vidt jeg kan se, er kommunens regler så upraecise og grumsede, at lånet af rådhushallen til bryllupsfesten ikke i sig selv kunne fremtvinge en borgmesterafgang – højst nogle tabte vaelgere og en helvedes masse mediebøvl – plus at Anna Mee selv måtte slippe 65.000 kr. for lånet af den flotte sal.
Men den taeppebombede borgmester kunne vaere reddet i den sag, hvis topembedsmaendene havde vaeret hurtigere fremme i bussen med at forklare, at ingen formelle regler var overtrådt. Heller ikke fra hendes politiske kolleger på Rådhuset var der nogen hjaelp at hente. I det hele taget har Anna Mee Allerslev vaeret helt enormt dygtig til at skaffe sig fjender blandt embedsmaend og politikere i et omfang, som selv for politikere på Københavns Rådhus er ret usaedvanligt. Danmarks mest giftige politiske arbejdsplads.
Anna Mee borgmesterbilen, var to ting: At hendes egen radikale partiformand i København sammen med andre radikale skød hende ned fra ryggen med en kommentar om, at radikalismens politiske frontfigur i hovedstaden er en løgnagtig intrigemager. Den slags kritik fra baglandet overlever en politiker sjaeldent.
Men den anden – endnu mere alvorlige og i virkeligheden staerkt belastende sag – handler om hendes alt for aktive bestraebelser på at hjaelpe indehaveren af Øens Murerfirma, som Allerslev betegner som en ’privat ven’, med at få byggetilladelse til et omfattende byggeri. Samme firma stillede gratis et festlokale til rådighed for fejringen af borgmesterens 30 års fødselsdag. På sit pressemøde forsvarede Allerslev sit pres i byggesagen med, at byggeriet er til kulturelle formål ’som altid har haft de radikales hjerte’.
Har man hørt mage til politisk pølsesnak. En borgmester som udnytter embedsvaerkets arbejdstid til at besvare 45 spørgsmål om udviklingen af et industriområde, hvor en ’ privat ven’ har store økonomiske interesser. Og tilmed en sag, der ligger helt uden for hendes eget borgmesterområde. Som borgmester har hun – som Politiken skrev – ’til overflod personligt forsøgt at fremme en vens byggesag i Teknik- og Miljøforvaltningen’.
Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet, har studeret de mange spørgsmål, som Allerslev stillede til forvaltningen, og hans konklusion i BT er: ’Alle spørgsmålene handler om at få lagt specifikke arealer og ejendomme ind under en anden rammebeskrivelse i kommuneplanen, så de bedre kan udnyttes til bolig og erhverv. En sådan tilpasning af plangrundlaget vil selvfølgelige give de berørte grundejere en økonomisk gevinst’.
Ifølge avisen lykkedes det på bare fire dage at skaffe en tilladelse. Hvis man kender Københavns kommunes administrative praksis vil man vide, at dette er helt ekstremt hurtigt. Normalt arbejder kommunen efter måned- eller årelange frister.
Ifølge Steen Rønsholdt, der er professor emeritus i forvaltningsret fra Københavns Universitet, saetter borgmesterens indblanding i byggesagen borgernes tillid til kommunens forvaltning på prøve.’Sagen kan give et indtryk af nepotisme. Det kan se ud som om, hun forsøger at bruge sin position som borgmester i kommunen til at fremme en sag for en privat ven. Så med en juridisk betegnelse kan det ligne et forsøg på at øve usaglig interessepåvirkning på en sag,’ siger han
Nu ser sagen ud til at vaere afsluttet med Anna Mee Allerslevs beslutning om at traede tilbage.
Den var aldrig gået på Borgen. Aldrig.
der havde rodet sig ind i en sådan sag, er jeg fuldstaendig sikker på, der var fremsat et øjeblikkeligt krav om at få nedsat en dommerundersøgelse med henblik på at komme fuldstaendig til bunds i hendes relationer til det private firma samt hendes administration i øvrigt.
Se bare den nidkaerhed, hvormed bl.a. de radikale forfølger Inger Støjberg i sagen om de såkaldte barnebrude. Der truer de radikale med dommer- og rigsret efter 25 timers endeløse samråd og bunker af skriftlige spørgsmål. Her skal vi sandelig til bunds i sagen og have et ansvar placeret. Men hvad med Københavns Rådhus?
Folketinget – og formentlig en statsminister uanset partifarve – ville aldrig drømme om at acceptere, en minister pludselig begyndte at varetage en personlig vens interesser på en anden ministers ansvarsområde.
Og der ville komme krav om at få sagen fuldstaendig udredet. Med vidneafhøringer og alle dokumenter på bordet. Anna Mee Allerslev ville under vidneansvar En borgmester som udnytter embedsvaerkets arbejdstid til at besvare 45 spørgsmål om udviklingen af et industriområde, hvor en ’privat ven’ har store økonomiske interesser. Og tilmed en sag, der ligger helt uden for hendes eget borgmesterområde, skriver Hans Engell. blive krydsforhørt om baggrunden for det braendende engagement i at få klaret den ’personlige vens’ byggesag.
med den kommunale forvaltning er, at man ikke kan bruge dommerundersøgelser til at komme til bunds i kommunale sager, og advokatundersøgelser fører som hovedregel ikke til noget.
Advokaterne kan ikke indkalde vidner, de har ikke adgang til alt materiale, og den form for undersøgelser rummer slet ikke den samme grundighed og stramme juridiske procedurer som dommerundersøgelser.
Men det er ikke bare på det område, kommunerne befinder sig i en dunkel zone. Eksempelvis går taeppet ned mellem ministre og embedsmaend i statsadministrationen samme øjeblik, der udskrives folketingsvalg. Sådan er det ikke i kommunerne. Der er stort set ingen regler. Her kan embedsvaerket i princippet yde fuld politisk og administrativ service til borgmesteren helt frem til valgdagen.
Anna Mee Allerslev-sagen er et staerkt alvorligt eksempel på, der er grund til en betydelig opstramning af reglerne i kommunerne. Samt at man kigger på mulighederne for at gennemføre uvildige undersøgelser med fuld vidnepligt, når tingene skrider i den kommunale forvaltning – hvilket faktisk sker rimelig ofte på forskellige forvaltningsområder.
Vi har i dag 98 kommuner som alle er milliardkoncerner med stort politisk og forvaltningsmaessigt ansvar. Men ikke større end at en Anna Mee Allerslev-sag får lov at glide ud i ingenting, fordi man ikke kommer til bunds i tingene.
Den var simpelthen ikke gået på Christiansborg. Det burde heller ikke kunne ske i kommunerne.
’Enhver statsminister ville have forlangt en tilbundsgående juridisk undersøgelse’