Hold fingrene fra mine sundhedsdata

Sundhedsloven skal aendres, så alle folks gener nu skal opbevares i et nationalt gen-register. Men det er ikke et demokratisk samfund vaerdigt at indhøste borgernes helt personlige og fuldstaendigt identificerbare genetiske data til eget brug uden nogen form for samtykke. Det hører ikke hjemme i en retsstat.

En retsstat anerkender borgernes individuelle friheder og rettigheder, herunder retten til egen sundhed og retten til at bestemme over den inklusive de dertilhørende data.

Danmark er en velfaerdsstat, som opretholdes af borgernes velvilje, solidaritet samt af deres skatter. Det har vi en slags kontrakt med hinanden om. Men hvis staten tror, at den dermed ejer borgerne helt ned på celleplan, er den gået for vidt. Folk skal ikke betale to gange!

Gendata er en dybt personlig del af et individ, og ingen anden bør få adgang til dem uden et udtrykkeligt tilsagn fra den rette ejer. Det er imod grundloven om privatlivets fred.

Staten vil gerne hjaelpe med at udvikle ’personlig medicin’ – men den tror jeg ikke på. Fjernelse af frihed og rettigheder begrundes altid med aedle formål – ’det er for jeres egen skyld’. Nej, staten vil sørge for, at industri og forskning tilgodeses på bekostning af borgernes rettigheder. Vil vi vaere med til det? Spørg os. Sørg for samtykke!

Desuden kan man vaere sikker på, at dataene før eller siden ender i de forkerte haender. Ingen er ufejlbarlige, og ingen er i stand til at håndtere så følsomme data fuldstaendig korrekt. Dataforvalterne er, som folk er flest; skødesløse, søvnige, glemsomme, morgensure, stressede, i dårligt humør – og så sker der de fejl, der ikke må ske, og pludselig er hele Aarhus befolknings gendata endt på en forkert computer eller på den kinesiske ambassade eller i haenderne på russiske hackere. Medierne flyder over af eksempler.