Ekstra Bladet

CARO SOM POLITIKER?

-

Slyngelstu­en har opsnappet en mail- udveksling mellem udenrigsmi­nister, Anders Samuelsen ( LA) og hans søster kulturmini­ster Mette Bock ( LA). KÆRE SØS

Jeg synes, jeg – igen – har fået en knippelgod idé.

Liberal Alliance mangler i høj grad kendisser som stemmeslug­ere. Partiet har vel kun mig. Michael Laudrup sagde jo nej.

Derfor vil det være alle tiders, hvis vi kan få Caroline Wozniacki til at melde sig ind hos os og stille op.

Jeg tror ikke, det er umuligt, hvis jeg lokker med en sikker kreds, så hun kan komme i Folketinge­t efter næste valg.

Det kræver selvfølgel­ig, at hun bor fast i Danmark. Og der er også noget med skatten, som jo er meget højere her end i Monaco.

Men jeg har gode forbindels­er i skattevæse­net, og jeg tror, de meget nemt kan overtales til at overse en del af hendes indtægter. Måske behøver jeg ikke engang spørge.

Jeg kan forstå, at Caroline efter sejren i Singapore er taget på ferie.

Men da du som kulturmini­ster også er sportens minister, er jeg sikker på, du kan skaffe mig hendes ferieadres­se.

Vi skal nemlig handle lynhurtigt, før andre partier hugger hende. Kærligst Anders

HEJ LILLEBROR

Jeg hopper ikke på den galej, for du er kun ude på at gøre hende til kulturmini­ster – og hvad så med mig?

Jeg tror dig ikke over en dørtærskel efter dit nummer med topskatten.

Så styr dig. Vh. Mette

 ?? FOTO: AP ?? Anders Samuelsen har brug for hende.
FOTO: AP Anders Samuelsen har brug for hende.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark