Ekstra Bladet

SÅR TVIVL OM KULILTEChr­istoffer

Meyer kender Nautilus’ konstrukti­on – han undrer sig over forklaring­en om kuliltefor­giftning

-

Udstødning­ssystemet på ubåden UC3 Nautilus er i virkelighe­den konstruere­t på samme måde som en bil, hvor udstødning­srøret går gennem selve skroget og op gennem tårnet med enden af røret oppe over tårnet.

Og hvis Kim Wall er død af kuliltefor­giftning, mens Peter Madsen stod oppe på dækket, som hans nye forklaring lyder, så kan de giftige gasser kun komme fra forbrændin­gsmotoren. Det vil sige dieselmoto­ren om bord på ubåden.

– Hvis hun er død af kuliltefor­giftning, så skal to ting være på plads. Den ene er, at tårnlugen selvfølgel­ig skal være lukket. Og den anden ting er, at afgasnings- syste- met fra motoren skal være gået i stykker, så udstødning­sgassen kan være kommet ud i maskinrumm­et og ud i resten af ubåden, siger Peter Madsens mangeårige samarbejds­partner Christoffe­r Meyer, der har været med til at bygge ubåden.

Han siger dog, at kuliltemæt­ning i luften ikke er noget, der slår dig omkuld på nul komma fem.

Tænk på Kims familie

– Hvis man som almindelig person sidder nede i ubåden, og der kommer udstødning­sgas fra en dieselmoto­r, så vil du kravle op og ud gennem tårnlugen og ud i frisk luft. Det siger sig selv, siger han og fortsætter:

– Så du spørger mig, om det er muligt, så ja, det er det. Men så kommer det næste spørgsmål, nemlig hvorfor hun ikke bare er kravlet op.

Sagen har taget hårdt på de folk, der har været tæt på Peter Madsen, men Christoffe­r Meyer understreg­er, at man i højere grad skal tænke på Kim Walls familie.

– Det kan godt være, at det hele tiden roder op i nogle ting for os, men jeg synes stadig, at vi skal tænke på, at der er en familie bagved, som jo stadig lever lidt i uvished om, hvad der i virkelighe­den er sket. Og jeg synes, at det er dem, vi skal tænke på, siger han.

– Nu er sagen blevet forhåndsbe­rammet. Kunne du forestille dig at følge sagen?

– Jeg tror ikke, at der er nogen af os, der har været omkring Peter, som ikke vil følge sagen. Hvis du spørger mig, om jeg forestille­r mig, at jeg skal sidde inde i retssalen, så ved jeg det ikke. Det er for tidligt at udtale mig om. Personligt har jeg stadig ikke noget behov for at have en samtale med Peter, siger han.

Personligt har jeg stadig ikke noget behov for at have en samtale med Peter

 ??  ??
 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? Peter Madsens samarbejds­partner Christoffe­r Meyer har været med til at bygge ubåden.
FOTO: ANTHON UNGER Peter Madsens samarbejds­partner Christoffe­r Meyer har været med til at bygge ubåden.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark