Retskemiker: Kulilte kan man hverken se, lugte eller smage
Kulilte er hverken noget, man kan se, lugte eller smage, og derfor kan det være svært at vide, om man er blevet udsat for en forgiftning.
Ifølge Martin Worm- Leonhard, der er retskemiker ved Retsmedicinsk Institut på Odense Universitetshospital, skal der ikke nogen særlig stor mængde kulilte til, før man bliver forgiftet.
– Kulilte binder sig til hæmoglobinet i blodet, som normalt transporterer ilt rundt. Det forhindrer, at ilten kommer ud til vævet i kroppen, og man kan risikere at dø af iltmangel, hvis man ikke får frisk luft relativt hurtigt, forklarer Martin Worm- Leonhard.
Er man blevet forgiftet med kulilte, så er det ikke nødvendigvis noget, man op- dager med det samme. Er koncentrationen af kulilte lav, så vil man måske kun opleve en lettere svimmelhed. Er koncentrationen stor, så vil man ud over svimmelhed opleve dobbeltsyn og kvalme. Jo højere koncentrationen af kulilte i luften er, jo hurtigere mister man bevidstheden.
Svært at måle på døde
Martin Worm- Leonhard forklarer også, at målingen af kulilte i blodet på afdøde kan være problematisk, da det er afhængigt af, hvor længe offeret har ligget efter dødens indtræden.
Der kan også være problemer, hvis blodet er koaguleret eller trukket ud i vævet på den afdøde.
– Det her er et lidt eks- tremt tilfælde, hvor der er tale om partering og opbevaring i vand over længere tid og en eventuel forblødning. Der er for mange ukendte faktorer til, at jeg tør sige noget om, om man kan finde kulilte i hendes blod, fortæller Martin Worm- Leonhard.
Retskemikeren har ikke tidligere undersøgt væv fra folk for at teste for kulilteforgiftning, og derfor ved han heller ikke, om det er en mulighed for at fastslå Kim Walls dødsårsag.
– Jeg kender umiddelbart kun til den metode, hvor man måler det i blodet – fordi det netop bindes til de her blodkomponenter.
Men om det kunne tænkes, at det kunne ophobe sig i muskel- eller hjernevæv i tilstrækkelig grad til, at man kunne finde noget senere, det ved jeg ikke på stående fod, forklarer Martin WormLeonhard.
Ikke en standardprocedure
Da kulilte binder sig godt fast til hæmoglobinet i blodet, vil man i et par timer efter en forgiftning kunne måle det i blodet på personer, der er i live.
Martin Worm- Leonhard forklarer, at det ikke er en standardprocedure, at man tjekker for kulilteforgiftninger hos mistænkte og afdøde i forbindelse med retsmedicinske undersøgelser.
Det er kun, hvis politiet eller retsmediciner har en mistanke om potentiel kulilteforgiftning, at man tester blodet.