Greve- borgmester: Jeg ligner Harry Potter
I Greve har Venstre- borgmester Pernille Beckmann investeret i flere halmballer, men end ikke sådan en kæmpeklos kan stoppe ukendte gerningsmænd i at udstyre politikeren med briller og skæg:
– Jeg hører, at jeg ligner Harry Potter, så det kan da godt være, at jeg kan lære at trylle, siger hun.
Ærgerlig
Men selv om der er lune i stemmen, er det en ærgerlig kandidat:
– Jeg synes, det er en skam, for det er kun en begrænset periode, vi fører valgkamp i. Det er tre uger, og så piller vi dem jo ned igen, så jeg synes egentlig, det er ærgerligt for demokratiet, fortæller Pernille Beckmann.
Hun peger på, at det i sid- ste ende kan koste et valg for en politiker: Eksempelvis som Venstres Caroline Stage, der har mistet 500 af sine valgplakater hen over weekenden, mens der ifølge Berlingske også var skrevet skældsord som ’ racist’ og ’ fuck jer’ på andre af hendes plakater:
Det er ikke i orden
– Man skal sætte fokus på problemet og fortælle folk, at det faktisk slet ikke er i orden. Vi politikere skal også blive bedre til at dele ud af vores valgplakater
– Men er der ikke bare tale om drengestreger?
– Jo det kunne godt tænkes, og det vil jeg da ikke afvise, men hvis det er det, så kunne de have ringet til mig og bedt om nogle valgplakater, slår hun fast