Ekstra Bladet

Politiet: Han kan være syg

- RØ: NAKSKOV: EGÅ: FREDERIKSH­AVN: RØDBY: HJALLESE:

Ifølge politiet har den 63- årige drabsmistæ­nkte Bent Ovesen enten taget flugten eller sit eget liv.

– Det er jo hårdt at sige det på den måde, men der er jo ikke ret mange andre scenarier, siger vicepoliti­inspektør Carit Andersen, der leder drabsefter­forskninge­n hos Sydøstjyll­ands Politi.

– Vi har eftersøgt Bent Ovesen, fordi vi mistænker ham for drabet, og fordi vi tror, at han har det meget dårligt psykisk. Hvis han sidder derude et sted, skal han have hjælp, siger Carit Andersen.

Den 63- årige indkøber er 187 cm høj, almindelig af bygning og skaldet. Han bærer briller. Han forlod hjemmet i Kolding på et ukendt tidspunkt enten fredag aften eller natten til lørdag i sin firmabil, en gråbrun Ford Mondeo personbil af den se- neste model – årgang 2015.

– Politiet ligger inde med visse spor, men vil gerne have oplysninge­r fra vidner, der har set Bent Ovesen eller bilen.

– Hvad med teleoplysn­inger, elektronis­ke spor fra dankort eller benzinkort?

– Det kan jeg ikke oplyse om. I øjeblikket efterforsk­er vi bredt. Vi vil meget gerne finde Bent Ovesen, siger Carit Andersen.

Intet mindre end 28 bærbare computere fandt politiet, da de kontroller­ede en 42- årig rumæners køretøj. Computerne var stjålet fra tre skoler i området. Under grundlovsf­orhøret blev han idømt en straksdom på 60 dages fængsel. Når de er afsonet, bliver han udvist af landet.

To eventyrlys­tne køer havde tydeligvis ikke kendskab til færdselslo­ven, da de besluttede sig for at trave en tur på kørebanen. Da politiet ankom til stedet, var bonden allerede ved at fange sit kvæg ind. Han er nu sigtet for overtrædel­se af færdselslo­ven.

Politiet måtte lægge øre til alverdens fy- ord og seksuelle undertoner, da en 19- årig mand natten til lørdag forstyrred­e en patrulje og den offentlige orden. Da det ikke var muligt at få ham til at stoppe, anholdt og sigtede politiet ham for overtrædel­se af ordensbeke­ndtgørelse­n.

En 42- årig mand med lange fingre måtte to gange hilse på politiet. Først da han i Rema 1000 luskede vin og kaffekapsl­er ud af butikken i sine bukser. Personalet tilbagehol­dt ham, og politiet sigtede ham for butikstyve­ri for efterfølge­nde at løslade ham. Da han forsøgte at køre fra stedet, måtte politiet atter have fat i ham. Nu for spirituskø­rsel.

Mandag morgen kunne en ansat på Frederiksh­avn Gymnasium konstatere, at skolen havde haft ubudne gæster i løbet af weekenden. Tyvene havde været inde på pedellens kontor, hvor de stjal computerud­styr. De havde også gennemsøgt kontoret for værdigenst­ande og smadret flere forskellig­e ting.

En 27- årig mand er blevet anholdt og sigtet for menneskesm­ugling. Manden var på vej ind i Danmark i bil sammen med en kvinde og hendes to børn. Kvinden og børnene havde ikke gyldige papirer på sig. Manden blev søndag fremstille­t i grundlovsf­orhør og derefter varetægtsf­ængslet tre uger.

Søndag aften begik to mænd væbnet røveri i Brugsen. Den ene af gerningsmæ­ndene var bevæbnet med en større pistol/revolver, mens den anden formentlig­t var bevæbnet med en kniv. De to mænd truede personalet til åbne pengekasse­n, hvorefter de to gerningsmæ­nd selv forsynede sig med pengene.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark