Ekstra Bladet

Kronprinse­ns store frygt: At skulle tale til en forsamling

- LARS SEJR JULIE KRAGH ls@ eb.dk; jukr@ eb.dk

Kronprinse­n ærgrer sig, når han fortaler sig på tv eller laver deciderede talefejl. Men det er ikke noget, han mener er et stort problem i dag. I modsætning til tidligere.

Det fortæller kronprinse­n i den nye portrætbog ' Under bjælken'.

– Det med talerne har været en af de vanskeligs­te ting i mit liv, siger kronprins Frederik.

Han glæder sig over, at man i dag lærer danske skolebørn at stå frem og sige noget eller fortælle om et emne eller et eventyr.

For på måde forhindrer man, at børnene senere i livet går i ' fryse- mode', som kronprinse­n kalder det.

– Da jeg blev konfirmere­t, syntes mine forældre – min far – at jeg skulle holde en lille tale til familien. Bare sådan en tak eller et eller andet. Jeg kan ikke huske direkte, hvad jeg sagde, men det var en kæmpe overvindel­se, siger kronprinse­n.

Siden fik han selvtillid i Forsvaret, hvor han blev uddannet som befalingsm­and. Og det var teknikker derfra, han brugte til at overvinde sin frygt.

– Når jeg skulle op og holde taler foran en forsamling fra DI eller andre erhvervsfo­lk fra Danmark og Japan, så sagde jeg til mig selv: ' Husk nu, at du er sergenten, der står foran dine menige, og inden du begynder at hy- perventile­re og gå i frysemode, så tænk på, at de ikke aner, hvad du vil tale om, men alt det, du siger, det respektere­r de, og det tror de på!'.

– Sådan overvandt jeg dengang min frygt for rampelyset. Det betød dog ikke, at det sådan skiftede fra dag til dag, men lige dér var det en god måde for mig at bearbejde det på.

Det har dog også krævet masser af medietræni­ng. Det har været nødvendigt, erkender kronprinse­n i bogen.

– Nogle mennesker har det med at holde taler mere naturligt indbygget i sig. Det har jeg ikke, selv om jeg troede, jeg havde det, siger han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark