Ekstra Bladet

Mere politi løser intet

- Odd Høyholm Dalstrøget 101 Dyssegård

Så er der igen politikere, der trænger til at manifester­e sig og råber op om, at nu må der – igen – gøres noget med Christiani­a. De råber på mere politi, nedlægning af Fristaden, hårdere straffe og så videre. Ingen har dog et seriøst bud, på hvorfra, man skal tage flere politibetj­ente, der, alt andet lige burde have andet at gøre med opklaring af gadeskyder­ier og lignende.

Nu har man forsøgt at nedlægge Pusher Street, jeg ved ikke hvor mange gange, hvorefter man dagen efter igen kan se gaden fuldt leveringsd­ygtige i pot og hash. Forbuden frugt vil altid være attraktiv, og så længe den er det, vil der være kunder. At jage dem helt ud af Christiani­a er næppe farbar vej, for så går de bare under jorden. Nu har politiet dog en vis fø- ling med hvad, der foregår, og hvor de har dem. Så nej.

At give hashen fri, det er man bange for. Endskønt ingen rigtig ved, hvor skadelig, hashen egentlig er. Hvorfor går man ikke i gang med at lade apotekerne sælge ’sund’ og kontroller­et hash til en rimelig pris? Det vil tage vinden ud af rockernes indtægtski­lder og ødelægge det illegale marked.

Men nej, se bare på hysteriet om hasholie til syge! Hvorfor ikke oprette ’ brune’ værtshuse, som i Amsterdam. Hvorfor skal man i Danmark altid opfinde tingene selv fra bunden af i stedet for at indhente erfaringer, hvor de seriøst findes? Hashen altså kommet for at blive. Ligesom sprutten og smøgerne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark